Stadig massive nedskæringer      

Region Midtjylland skal spare endnu en gang, og denne gang skal der spares 500 millioner kroner i et budget, der allerede er barberet helt ind til benet. Konsekvenserne bliver katastrofale for såvel borgerne som de ansatte på regionens sygehuse og hospitaler, for det svarer til 1600 fuldtidsansatte i alt.



-    Fører det til bedre og hurtigere behandling af de syge?
-    Fører det til mindre stress og sygdom blandt de ansatte?
-    Fører det til øget tryghed og nærhed for patienter, ansatte og pårørende?

Selv om S, SF og R har fjernet nogle af de mest kritiserede og markante besparelser, så gælder det stadig, at der skal spares 500 millioner på Sygehusvæsenet i Midtjylland. Det giver færre sengepladser, sammenlægninger og lukninger af sygehuse, fyringer af sundhedsfagligt personale og ikke mindst en yderligere centralisering af behandlingstilbuddene i Midtjylland.

Dårligere service, fyringer, centralisering og privatisering

Konsekvenserne af besparelserne er klare for enhver. Med op imod 1600 ansatte færre i sygehusvæsenet i regionen kan man som borger forvente en drastisk nedgang i service og kvalitet.

Der bliver længere til behandling på regionens sygehuse, da flere og flere funktioner nu samles på de større sygehuse, og i særdeleshed i Skejby. Herudover søges behandlingen af den enkelte patient forkortet tidsmæssigt (primært ambulant – ud og hjem samme dag), og man må forvente længere ventetid og mindre kontakt til sundhedspersonalet.

At patienter skal hurtigere hjem igen kommer også til at presse regionens kommuner, da de skal stille med det fornødne beredskab til de hjemsendte patienter. Det presser kommunernes økonomi yderligere, og flytter bare byrden fra regionen til kommunerne.

Centraliseringen øger endvidere skævvridningen af sundhedstilbuddene endnu mere. Flere og flere funktioner samles i Skejby på yderområdernes og de øvrige sygehuses bekostning. Den udvikling, der hermed er igangsat, lader sig ikke stoppe, og denne gang er det også de mellemstore sygehuse i regionen, der må holde for.   

Nedskæringerne får også stor betydning for sundhedspersonalet, der i forvejen er skåret ned til et minimum her i regionen. Problemer med sygefravær og stress vil forøges yderligere. Afskedigelser er uundgåelige. Og de ansatte skal løbe endnu hurtigere med endnu mindre tid til den enkelte patient eller opgave.

Endelig er denne udvikling med til at tvinge folk over i det private sundhedsvæsen. Når ventetiden øges og kvaliteten sænkes, så bliver den private sundhedssektor lige pludselig mere attraktiv, hvorfor sparerunder som disse tvinger folk over på de private hospitaler og klinikker.

Ideologi forklædt som økonomisk nødvendighed

Selvom det fremstilles som om det var tilfældet, så er besparelserne på ingen måde en økonomisk nødvendighed. Langt fra.
Nedskæringerne er i stedet et led i en bevidst valgt politisk strategi fra regeringen og Dansk Folkeparti, der går ud på at udsulte den offentlige sektor mest muligt. Denne strategi har man forfulgt siden 2001 gennem skattestop, udgiftsstop, anlægsstop, fritvalgsordninger med videre, og målet er at den private sektor vokser mest muligt på den offentlige sektors bekostning.   Og Strukturreformen i 2007 flyttede sygehuse m.v. fra de skatteudskrivende amter til de nuværende regioner, som ikke selv må bestemme og udskrive skatterne.  Dermed er det lokale demokrati flyttet væk.

Senest har regeringen brugt den økonomiske krise som undskyldning til at uddele ufinansierede skattelettelser og bankpakker til samfundets rigeste. Og nu når regningen skal betales, så skal der spares i det offentlige, i stat, kommuner og regioner. Det er omfordeling af vores fælles velfærd til samfundets rigeste.

En konsekvens heraf er, at en lovet forøgelse af bloktilskuddet til Region Midtjylland er blevet bremset og udskudt i folketinget som en del af regeringens krisepakke, hvilket har gjort underskuddet endnu større.

Herigennem udsultes det offentlige sundhedssystem, og fritvalgsordninger og behandlingsgarantier tvinger i stedet folk over i armene på privathospitalerne, der oven i købet bliver massivt overbetalt. Konsekvensen af denne strategi på sundhedsområdet bliver et todelt sundhedssystem, hvor dem, der har mange penge, kan blive behandlet i det private, hvorimod vi andre må nøjes med et nedslidt og underfinansieret offentligt sundhedssystem.   

Der er penge nok

Men vi kan sagtens finde penge til at annullere nedskæringerne på regionens sygehuse. Det kræver bare den nødvendige politiske vilje. Enhedslisten foreslår derfor at vi:

-    Annullerer regeringens skattelettelser til samfundets 10 % rigeste. Det giver 7,3 mia. kr. om året.
-    Genforhandler aftalen om Nordsøolien. Det giver op til 10 mia. kr. om året.
-    Sætter en afgift på 1 % på aktiespekulation. Det giver 7,6 mia. kr. om året.
-    Beskatter de multinationale. Det giver mellem 7 og 14 mia. kr. om året.
-    En beskatning på 1 % på pensionsindbetalinger giver 26 mia. kr. om året
-    Se http://enhedslisten.dk/penge for mere.

Nedskæringerne skyldes altså langt fra økonomisk nødvendighed, men et politisk valg foretaget af en borgerlig og neoliberal regering, der praktiserer omfordeling fra fællesskabet og til dem, der har mest.

Men der er masser af penge. Vi har ikke kun råd til at tage nedskæringerne af bordet. Vi har også råd til at investere og udbygge vores offentlige sundhedsvæsen. Det kræver bare det nødvendige politiske mod. Lad os holde den kommende S & SF regering op på dette.    
Offentlig finansieret sundhed for alle

For Enhedslisten er sundhed ikke kun fravær af sygdom. Det handler lige så meget om at forebygge sygdom. Det er de socialt dårligst stillede, der fører i statistikken over for tidlig død og høj sygelighed. Det skyldes, at dårlig sundhed udspringer af et liv med mangel på sikre sociale forhold, en stresset hverdag og en tilværelse, som man ikke selv har indflydelse på.  En dårlig økonomi betyder også dårligere boliger og dårligere mad osv.

Er man blevet syg og har behov for behandling, så kræver Enhedslisten et offentligt og gratis sundhedsvæsen. Ingen skal tjene penge på andres sygdom.

Når private sygehuse og sundhedsforsikringer bliver almindeligt, vil det udhule et gratis offentligt system. Politikere, erhvervslivet og dele af fagbevægelsen vil ikke længere forsvare et solidarisk sundhedssystem, men satser i stedet på at sørge for, at de selv og deres er sikrede. Et privat system vil dræne det offentlige sundhedssystem for arbejdskraft, så vi får et førsteklasses privat sundhedsvæsen for dem, der kan betale, og et andenklasses offentligt sundhedsvæsen for resten.

Arbejdsgangene på sygehusene kan effektiviseres gennem øget demokrati. Den bedste ressourceudnyttelse opnår man, når afdelingerne trækker på alle de ansattes kræfter og viden om, hvad der vil være den mest rationelle arbejdsgang. Det afgørende er, om man faktisk ved noget om forholdene – ikke om man er rengøringsassistent, portør, overlæge eller administrator. Enhedslisten vil satse på inddragelse af de ansatte.

Det vil Enhedslisten

•    profitten skal ud af sundhedssektoren
•    medicinalindustrien skal overtages af staten og demokratiseres
•    der sikres en lige ret og lige adgang til behandling for alle
•    ventelisterne skal væk til alle nødvendige operationer
•    der skal uddannes mere sundhedsfagligt personale




Enhedslisten vil sikre og udbygge det offentlige sundhedsvæsen. Det kræver en ny regering og ikke mindst en ny politik.  Vær med i kampen herfor: http://www.enhedslisten.dk/blivmedlem