23-08-2020 Netværkstræf for klimatosser i Østjylland

Søndag den 23. august 2020 kl. 11:00-14:00 hos Enhedslisten, Århus, Mindegade 10, Århus C

Klimakampen kalder, men det kan være svært at finde andre at kæmpe med, og at komme igang. På Netværkstræf for østjyske klimatosser kan du møde andre socialister, som vil gøre noget aktivt for en bæredygtig og retfærdig verden.

Kom og fortæl hvad der optager dig, og få andre med. Få idéer og konkrete redskaber til klimaaktivisme i dit lokalsamfund.

Både medlemmer og sympatisører af Enhedslisten er velkomne. Du kan søge rejserefusion hos din lokalafdeling og der er deltagerbetalingen er solidarisk, så du kan selv vælge om du vil betale 25, 50 eller 75 kr. for brunch, som er vegansk og økologisk.

Program:
11.00: Velkomst – Anne Hegelund
11.10: Brunch + Runde: hvad optager dig?
11:30: Input om aktuelle klimakampe:
– Valgt på et grønt grundlag – Jeanette Kusk
– Skrot Budgetloven! – Broen til fremtiden
– Lokale Omstillingsinitiativer, inspiration fra Transition Towns – Maria Temponeras, Omstilling Ry
– Baltic Pipe, Nej tak! – Rune Popp
– Østjyder mod Kattegatbroen
12.30 Pause
12.45 Fælles snak om indsatser og aktiviteter
13.00 Gruppearbejde om planlægning
13.30 Opsamling fra grupper og videre arbejde
14.00 Farvel og vi ses derude

OBS: Der kommer til at være mulighed for børnepasning

Tilmelding til Heidbra – hejo@au.dk

Baggrund:
På Enhedslistens årsmøde i efteråret 2019 blev det besluttet, at der skal igangsættes en større grøn kampagneindsats i Enhedslisten. I januar holdt vi Grøn Fremtidsfabrik, hvor vi startede netværk af grønne aktivister og bevægelsesaktive i hele landet, for at sætte gang i et tæt og strategisk samarbejde mellem grønne bevægelser og vores repræsentanter i byråd og folketinget. De regionale klimatræf skal være startskuddet til vores fælles grønne kampagne i hele landet i 2020.

Vi skal sætte handling bag vores politiske klimamål og føre vores grønne kampagneplaner ud i livet, og gerne sætte flere konkrete og skarpe grønne kampagner i søen rundt omkring i landet, som kan understøtte og forankre vigtige grønne politiske mål og skabe relationer og erfaringer på tværs af grønne aktive og få nye aktive, som er optagede af den grønne dagsorden med i fællesskabet. Kom og vær med til at skabe retning og handling for klimaet!