Andet end sundhed og sygehuse

Regionsrådet beskæftiger sig også med andre ting

lene
Af Lene Fruelund, regionsrådsmedlem

Regionen beskæftiger sig med andet end sundhed og sygehuse. På dagens regionsrådsmøde traf et enigt regionsråd beslutninger, der peger ind i fremtiden: Cirkulær byinnovation og en bevilling til et udviklingsprogrammer for bioøkonomi. Sidstnævnte handler blandt andet om at støtte udviklingen af teknikker og muligheder for at udvinde bla. protein af græs.

Selvom vi i Enhedslisten går stærkt ind for at begrænse landets nuværende svineproduktion, så vil det under alle omstændigheder være en gevinst, hvis vi i fremtiden ikke skal importere bønner oversøisk fra for at sikre protein i den tilbageværende svineproduktion. Henrik Qvist holdt et fremragende indlæg i regionsrådssalen og begge punkter havde opbakning fra hele regionsrådet.