Budget 2024

Budget for Region Midtjylland, 2024

Enhedslisten er ikke med i Budgetaftalen for 2024 i Region Midtjylland.
Det er desværre ikke lykkedes at rulle de besparelser tilbage, der er udsigt til på hospitalerne, og det var et af de essentielle punkter for Enhedslisten.
Enhedslisten kan bl.a. ikke acceptere de besparelser, der vil komme for personalet. Vi har på den ene side skreget på mere personale, og derfor kan vi ikke på den anden side acceptere, at der spares på sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Derfor var det vores ønske at fastholde og opkvalificere frem for at spare og dermed sænke kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Nedenfor kan du se de forslag, vi gik ind til forhandlingerne med:

Enhedslistens budgetforslag til budgetforhandlingerne  2024  i Region Midtjylland

Enhedslistens afsæt for forhandlingerne er Enhedslistens valgprogram, sundhedsprogram, konstitueringsaftalen, og den styrende politiske ambition, økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske regioner, herunder regerings akut plan med 2 mia for 2022-24 og kræftpakken. 

Vi ønsker at fastholde det offentlige sundhedsvæsen og modgå at sundhedsvæsenet gøres til et markedsanliggende, hvorfor vi ønske at flest mulig sundhedspolitiske opgaver løftes i offentligt regi.

Med afsæt i hovedoverskrifterne fra den styrende politiske ambition for Region Midtjylland fremsætter Enhedslisten hermed en række budgetforslag.

Vi har valgt kun at sætte fast kr. beløb på nogle af forslagene, for i stedet at lade forslagene indgå i den opstillede budgetramme. Dette med henblik på forhandling.

Som alle bekendt udgør lønomkostningerne en væsentlig del af regionens driftsbudget, men også områder som IT- og teknologi og medicin har også en vis tyngde i budgettet.  Hertil kommer hele spørgsmålet om anlægsrammen sammenholdt med regionens anlægsplaner og om fastholde en tidsmæssig bygningsmasse.

I den nuværende situation står vi med en udfordring med stigende antal ældre med et komplekst sygdomsmønster sammenholdt med store udfordringer på personalesituationen.  Derfor er den afgørende opgave at fastholde og rekruttere personalet, og herunder med fokus på kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.

Hospitalerne og det regionale område er økonomisk udfordret.  Regionens oversigt over kapacitetsudfordringer og venteliste afviklinger af 21. juni taler sit tydelige sprog sammenholdt med de tilbagevendende meldinger fra hospitalsledelser, incl. psykiatrien og socialpsykiatrien. Aktuelt står Regionshospitalet i Gødstrup med nogle markante økonomiske udfordringer. Økonomiske udfordringer som ikke vil kunne løftes af hospitalet selv. Det kræver et økonomisk løft enten via regional prioritering eller gennem et økonomisk løft landspolitisk.

Regionen må i kommende år sikre sig et fagligt overblik over omfanget af kapacitetsudfordringer og ventelister med henblik på sundhedsfaglige prioritering, men også med henblik på at bringe problemerne op i Danske Regioner og overfor sundhedsministiet og folketinget.

Enhedslisten mener på den baggrund, at det er nødvendigt at investere i indsatser – både akutte og fremadrettede, som retter sig mod personalet og som derudover retter sig mod at nedsætte presset på hospitalerne.

Enhedslisten ønsker som afgørende i transformationen at sætte et øget fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. At regionen tænker både kortsiget og langsigtet budgetmæssigt, og at der tænkes i sammenhængende løsninger i tæt samspil med kommuner og almen praksis

I fremtiden er samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis, som det er beskrevet i sundhedsaftalen mellem parterne, af yderst vigtighed for befolkningens mulighed for at leve et sundt liv, og for sundhedsvæsenets evne til at forebygge og behandle sygdomme.

Der må ikke spares på tiltag som f.eks samarbejdet om ”den gode indlæggelse og udskrivelse” 72 timers hospitalsansvar efter udskrivelse af især ældre, multisyge patienter og akutpladser, tidlige forebyggelse og rehabilitering i kommunerne. Når kommunerne skal påtage sig flere opgaver, må samarbejdet intensiveres og udbygges og over tid med en fair balance i udgifterne.

Vi har en klar forventning til at budgetforhandlingerne ikke vil indeholde reduktion af det samlede lønbudget og at krav om stigende aktiviteter og afvikling af ventelister sker på baggrund af nødvendige personaleressourcer.

Personale ressourcer

På mange afdelinger rundt om på hospitalerne er der kritisk personalemangel og som indvirker på både produktivitet og effektivitet. Hospitalsledelserne og fagforbundene siger samstemmende, at den ubetinget største udfordring er at rekruttere og fastholde personale. Derudover er der af mange grunde et stigende arbejdspres, hvilket ydermere presser arbejdsmiljøet. Det socialpsykiatriske område er under pres med komplekse borgerforløb samtidig med et stigende antal ufaglærte og en kraftig stigning i sygemeldingerne. Der er således grobund for en negativ spiral med personaleflugt, stort personaleflow og vanskelige rekrutteringsmuligheder.

Vi vil foreslå at regionen arbejder med udarbejdelse af relevante businesss cases i spørgsmålet om personaleressourcer – opgavevaretagelse.

  • Som grundlag for at kunne fastholde og rekruttere fremtidig arbejdskraft ønskes det, at indføre bruttonormeringerne / tilpasset lønsumsstyrring for personalet, hvor det er nødvendigt og hvor det giver mening. Dette i stedet for at bruge penge på vikarer og overarbejde, FEA, merarbejde, timelønRegionen har jo tidligere udarbejdet beregninger over brug af vikarer, samt mer- og overarbejde. De viser, at det er dyre penge efter dårligere løsning.  Erfaringer fra andre regioner viser, at bruttonormeringer betyder stabilitet og bidrag til bedre arbejdsmiljø og højere faglighed.

    Regionen må derfor analysere hvilke afdelinger, der gør størst brug af vikarer og over- og merarbejde og indtænke, hvordan regionen vil kunne konvertere vikar og mer- og overarbejde m.m. til fastestillinger

  • Samtidig bør afdelingerne og institutionerne afsætte midler til efter- og videreuddannelse af de ansatte, eks. specialuddannelser. Der skal målrettet i et samarbejde mellem ledere og de ansattes repræsentanter arbejdes med uddannelsesstrategi. At uddannelse af de ansatte indgår på niveau som behandling, pleje og rehabilitering af patienterne. De ansatte bør således sikres at være på højde med fremtidens faglige udfordringer, og det skal sikres, at der i det daglige arbejde er tid til faglige refleksion og supervision. Dette i et forsøg på at fastholde og rekruttere personale.
  • Den overenskomstmæssige aftale om introduktionsforløb må gennemføres på alle afdelinger. Dette bidrager til trivsel og fastholdelse. Der må arbejdes med indførelse af introduktionsstillinger jv.f opnåede erfaringer fra hospitalerne. Dette bidrager til trivsel, faglighed og fastholdelse og rekruttering.
  • Flere specialuddannede sygeplejersker.
    I forlængelse af regeringens akutplan må der arbejdes med flere specialuddannelser. Den nye akutsygeplejeuddannelse må indføres i Region Midt, og der må sikres merit fra den eksisterende regionale akutsygeplejerske uddannelse. Antallet at intensiv- og anæstesisygeplejersker uddannelsesstillinger må øges. Der må arbejdes for en medicinsk specialuddannelse for sygeplejersker gerne på tværs af region og kommuner og med relevant uddannelsestilbud til Social- og sundhedsassistenter. Dette skal bringes op i det regionale klyngesamarbejde.
  • efter- og videreuddannelse for de ansatte.
    Det skal undersøges, hvordan samspillet mellem regionens uddannelsesafdeling og professionsuddannelsesinstitutioner kan udbygges. At regionen sikrer, at de special- og videreuddannelser i regionsregi er formelt anerkendt som specialuddannelse i øvrige regioner, så det sikres at de ansatte ikke ender i uddannelsesmæssige ”blindgyder”. At det undersøges om det er billigere at overflytte formelle uddannelser over i professionsuddannelsesregi.
  • Der skal arbejdes med funktions-og kvalifikationstillæg som grundlag for rekruttering og fastholdelse og der bør arbejdes med en differentiering i løntillæg, således at de mest belastende funktioner udmønter de største tillæg. eks. tillæg til ansatte i akutafdelinger/intensiv, op- og anæstesi, samt det  medicinske og psykiatriske område. Afsættet for tillæg kunne sammenholdes med lønforhold hos almen praksis, privathospitaler og kommunerne.  (IBS-analyse juni 2023). Disse løntillæg bør sættes op overfor, hvad det koster at oplære nyt personale i tid og produktiviets-og effektivitetstab, og hvad der er brugt i opgjorte midler til FEA, vikarer, samt over-og merarbejde. Der udarbejdes en buiness-cases i spørgsmålet.

Transformation – Udvikle balance mellem opgaver, ressourcer  og bæredygtighed

Hvis regionen skal kunne håndtere de store udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen med øget demografi og større sygdomsudfordringer sammenfaldende med faldende ungdomsårgange og faldende arbejdsstyrke, er det nødvendigt at tænke i bæredygtig transformation og herunder indtænke personaleressourcer, faglighed og arbejdsmiljø og opgavevaretagelse.

Det er nødvendigt i langt højere grad at tænke i sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

Det er nødvendigt i langt højere grad at indtænke erfaringer, viden og forslag fra den gode kliniske og administrative praksis

  • Hygiejneområdet som indsatsområde
    Det infektionshygiejniske beredskab i regionen og sundhedsvæsenet skal styrkes, ved at øge antal stillinger, sikre fornødne antal uddannede i infektionshygiejnen og sikre en tværfaglig og tværsektoriel koordinering.Hvert år får 100.000 en infektion under indlæggelse på hospital og 3000 danske patienter dør af hospitalsinfektioner. Statens Serum Institut påviste i 2022, at antallet af blodforgiftninger med Staphylococcus Aureus er steget markant. Tallene fra SSI viser, at 20% af de smittede døde indenfor 30 dage, og her i særlig grad de ældste patienter. De direkte omkostninger for samfundet løber op i mindst 1 milliard om året, hertil kommer den smerte og lidelse, som vores borgere og patienter påføres.

    Vi finder det derfor afgørende vigtigt at øge den faglige viden og styrke den faglige indsats om infektionshygiejne i hele sundhedsvæsenet, gerne i samspil mellem regionen og kommunerne.  Regionens tal viser et højt antal kontaktdage grundet infektioner i bred forstand. (økonomidata 21.6)

    Dette kan opnås blandt andet ved at uddanne flere i disciplinen. Viden om og forståelse af god infektionshygiejne er af afgørende betydning for at kunne forebygge de infektioner, som erhverves via pleje og behandling såvel i i sekundær som primær sektor eller overgangene imellem.

    –  Bedre infektionshygiejne vil bidrage til sundhedsfremme og forebyggelse.
    –  Bedre infektionshygiejne vil bidrage til færre akutte indlæggelser og mindske presset på akut-afdelinger og medicinske afdelinger.
    –  Bedre hygiejne kan bidrage til mindre brug af antibiotika. Den stigende aktivitet på hospitalerne kræver en øget opmærksomhed på forebyggelse af infektion.

    Erfaringer fra covid-perioden viste også betydningen af øget fokus på infektionshygiejne.   Optimeringen og en omfattende implementering af hygiejne forholdsregler baseret på den bedste viden betød større tryghed for de ansatte i forhold til håndtering  af Covid. Samtidig var sidegevinsten, at brugen af antibiotika faldt, vi oplevede færre infektioner blandt sårbare grupper, eks. hos børn og ældre. Antallet af MRSA tilfælde faldt. Covid vil formentlig vedblive at eksistere i vores samfund og ligeledes vil vi i fremtiden med stor sansynlighed se frem til epidemier båret af andre smitsomme vira.

  •  Implementering af ”vælg klogt” anbefalinger 

    Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er ophavsmænd til den danske Vælg Klogt-organisation, der i dag danner rammen om et fagligt stærkt partnerskab. Vælg Klogt er finansieret af Danske Regioner foreløbigt til og med 2024. Vælg Klogt peger på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. Vælg Klogt udvikler anbefalinger til, hvad man bør undgå at gøre, og peger på løsninger til at skabe de nødvendige forandringer.Enhedslisten mener, at regionen bør afsætte midler fra puljen til transformation med henblik på at få sat skub i implementeringen af anbefalingerne og løsninger fra Vælg Klogt organisationen på regionens hospitaler og i almen praksis. Implementeringen af løsningerne vil bidrage til at nedsætte presset på sygehusene og i almen praksis.

    Der er formentlig flere modeller, der kan anvendes til implementeringsopgaven. Administration bør hurtigst muligt afsøge forskellige modeller i samarbejde med hospitalsledelserne. I region Syddanmark har Sygehus Lillebælt og OUH hver sin model, og der henvises hermed til dette.

    Afsættet for udbredelsen af ”Vælg klogt” bør bygge på en bred tilgang og indtænke given praksis fra eks. pleje- omsorg og rehabilitering. Sammenhængende patientforløb bygger på behandling – pleje-omsorg og rehabilitering og ikke alene en lægevidenskabelig tilgang.

  • Friklinikker /frihospitaler 

    Der bør oprettes såkaldte friklinikker.  Det er offentlige speciallægeklinikker, hvor der ansættes overlæger og sygeplejersker indenfor de specialer, hvor der er længst ventetid til forundersøgelse, f.eks hjertesygdomme, urologiske lidelser, neurologi etc .Klinikkerne placeres væk fra hospitalerne og gerne i de etablerede regionale eller kommunale sundhedshuse, i områder, hvor der kan være lang transporttid til den relevante hospitalsafdeling.

    Der er tale om ren ambulant virksomhed, som fungerer meget effektivt, idet det lægelige arbejde udelukkende koncentrerer sig om den direkte patientkontakt.

    Dette og da der derudover er mulighed for ansættelse på fleksible vilkår hvad angår timetal, kan ansættelse på en friklinik være tillokkende for mange ældre overlæger og sygeplejersker som alternativ til at gå pension. Udover den effektive patienthåndtering opnår regionen den oplagte fordel at kunne fastholde seniorer medarbejdere i kortere eller længere tid. Friklinikker vil nedsætte presset på hospitalerne indenfor de relevante specialer og endelig vil behovet for brug af privathospitaler nedsættes. Med den rigtige placering vil friklinkkerne være med til at reducere den geografiske ulighed i adgang til sundhedsydelserne.

    For Regionen kræver det investering i lokaler og nødvendigt apparatur og ved evt. frihospitaler med større indgreb bør overvejes døgnsenge – patienthotelpladser

    Region Syddanmark har i flere år med stor succes haft friklinik med specialerne kardiologi, neurologi, ortopædi, smertebehandling.

Ulighed i sundhed

Opsøgende/øget indsats for socialt udsatte.

En rapport fra VIVE ”Socialt udsatte Borgeres brug af velfærsystemet -samfundsøkonomiske aspekter” fra 2018 visewr, at det er nødvendigt med en øget og systematisk indsats overfor socialt udsatte borgere. Rapporten viser, at de samlede netteudgifter forbundet med indsatser og ydelser til socialt grupper i 2014 (18-79 årige) som samlet gruppe på 281.616 personer beløb sig til 41 mia. årligt. Heraf knap 15 milliarder til det regionale område indenfor somatik og psykiatri m.v.

Det foreslåes at der udarbejdes en businesses cases i spørgsmålet om personaleressourcer – opgavevaretagelse og effekt og hvordan det kan bidrage til at mindske presset i eks. akutafdelingerne, skadestuer og vagtlægeordning

  • Fælles regional og PLO indsats vedr. uddannelse i sundhedsfaglig indsats overfor socialt udsatte.
    Regionen  bør sammen med PLO  investere i en fælles indsats med uddannelse af de praktiserende læger medhenblik på, at de kan implementere en håndtering af sårbare patienter a la metoden, der anvendes i Lægefællesskabet i Grenå.
  • Indførelse af en fælles koordinerende regional fagperson -socialoverlæge/socialsygeplejerske
    Øgning af antallet af socialsygeplejersker og misbrugskonsulenter på regionens hospitaler sammen med etablering af en regional koordinerende funktion med socialsygeplejerske /socialoverlæge i samarbejde med den sociale- sundhedsfaglige indsats i kommunerne.
  • Etablering af sygeafdelinger på kommunale forsorgshjem i samarbejde med kommunerne. Inddrage erfaringerne fra Holstebro Forsorgshjem- Solvang.
  • Udkørende og opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats til væresteder, sociale mødesteder. Dette i samarbejde med kommunerne. (3 årig udviklingsprojekt med indtænkt evaluering ved Defaktum)
  • Socialt udsatte borgere hjemsendes med den nødvendige medicin.
    Dette for at modgå de mange genindlæggelser som følge af de socialt udsatte ofte undlader at købe udskreven receptmedicin. At det sker i samarbejde med hospitalernes socialsygeplejersker.

 

  • Oprettelse af internt tolkekorps med ansatte, som besidder relevante  sprogkompetencer  Undervisning i brug af tolke, brug af videotolkning.
    Udvalget for ulighed i Sundhed har ønsket at sætte fokus på den gode kommunikation, da det bidrager til bedre at kunne gebærde sig i sundhedsvæsenet og bidrage til øget lighed i sundhed.  (se artikel i Dagens medicin om tolkebistand og ulighed).
  • Indførelse af opsøgende sundhedsfaglige besøg på regionens bosteder /levebo miljøer med henblik på tidlige opsporing af somatiske lidelser og modgå akutte indlæggelser.
    Dette understøttes med undervisning af sygdomsforståelse af de ansatte på bostederne, herunder kendskab til medicin.
    Organisationen LEV har peget på det som et forebyggende indsatsområde
  • Hensigtserklæring om udarbejdelse af en tilgængelighedpolitik i regionen.
    Enhedslisten mener, at der bør udarbejdes en tilgængelighedspolitik i regionen, der skal sikre at tilgængelighed indtænkes i bygge- og renoveringsprojekter, herunder gennem inddragelse af handicappede med forskellige funktionsnedsættelser, og nedsættelse af et kontaktforum til drøftelse af tilgængelighed i regionen (evt. handicappedes vilkår i bredere forstand) med inddragelse af relevante organisationer.

Psykiatri og socialområdet

  • Enhedslisten ønsker fortsat at forfølge den strategi om at det psykiatriske område budgetmæssigt sidestilles med det somatiske område. I relation til budget 2024 ønsker vi at prioritere det børnepsykiatriske område og ungeindsatsen.
  • EL kræver en fortløbende redegørelse vedr. status  og fortløbende udmøntning vedr. psykiatrimidlerne.

Unge og mental trivsel

15% af børn og unge vil blive ramt af psykisk lidelse inden, de bliver 18 år.

Alt for mange unge med mistrivsel og psykiske problemer oplever, at de ikke bliver hørt eller taget alvorligt. De ender på lange ventelister, hvis de endelig får hul igennem til systemet.

De unge og deres familier oplever, at der mangler kvalitet og gennemskuelighed i de kommunale/regionale tilbud til unge med psykiske lidelser og mental mistrivsel.

Dagtilbuds-, skole- og familiesystemet er under pres. Det er derfor vigtigt, at politikere, skolesystem, psykiatri, PPR m.fl. sadler om. Der bliver udbedt alt for mange af de såkaldte psykologisk-pædagogisk vurderinger (PPV), som ikke får nogen videre konsekvens. I stedet for at bruge tid på meningsløse vurderinger, får PPR-psykologerne frigivet tid til at komme helt tæt på praksis:  samarbejdet med lærere og pædagoger, der rent faktisk gør en forskel for børnene og de unge.

Som et bidrag til klyngesamarbejdet mellem kommunerne og regionerne, og med henblik på at skabe mere tid til udredning af børn og unge i trygge rammer, vil Enhedslisten foreslå følgende:

  • Pædagogisk- psykologisk rådgivning (PPR) som aflastning af børnepsykiatrien
    • Udgående funktion med udredning fra Børnepsykiatrien i sampil med den kommunale PPR-indsats.
    • Udgående funktion fra børnepsykiatrien med henblik på undervisning og faglig formidling
    • Udredning af unge med ADHD og angst kan foregå hos PPR og dermed give tryghed for barnet ved at være et sted de kender.
    • Ingen PPV, dvs. henvisning til specialtilbud kan foregå via PPR og uden foregående diagnose.
    • Ved over 10 % fravær skal PPR inddrages og der laves forebyggende samtaler med henblik på om der skal laves yderlige test for en underliggende diagnose.

Der kan tilknyttes støtte til udskrivning af eventuel medicin via BUA Skejby ved et direkte nummer til en psykiater tilknyttet den lokale afdeling af PPR.

Alle disse tiltag vil kunne nedbringe antallet af henvisninger til BUA og dermed frigive tid til andre mere komplicerede borgere og dermed også bringe mere tryghed til de unge som kan blive i deres nærmiljø. Dette vil kræve flere ansatte i PPR og mere efteruddannelse af personalet, men vil også give de ansatte mere forbyggende arbejde og dermed også få PPR medarbejderne væk fra skrivebordene.

  • At vi samarbejder med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne og de uddannelsessøgendes organisationer med henblik på tidlig opsporing og forebyggelse. Dette organiseres med afsæt i de kommende sundhedsklynger.
  • Med heblik på fastholdelse og rekruttering og nedsættelse af sygefravær. Der må arbejdes med indførelse af introduktionsstillinger jv.f opnåede erfaringer fra hospitalerne. Dette ville bidrage til trivsel, faglighed og fastholdelse og rekruttering og mindre sygefravær. (psykiatri har et sygefravær på 07 %.
  • Socialområdet må styrkes med henblik øget antal fagguddannnede herunder fohus på fastholdelse og rekruttering. Der må arbejdes med indtroduktionsstillinger. Der må opsættes måltal med henblik på fastholdelse og nedsættelse af sygefravær.  (Sygefraværet er 8.79 %.)
  • Udviklingsplan for sundhedstilbud målrettet LGBT+-personer
    Enhedslisten ønsker med afsæt i rapport udarbejdet af sundhedsstyrelsen om  LGBT+-personers møde med almen praksis og øvrige sundhedsvæsen, af få afdækket udfordringer og muligheder med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan for området. Dette med henblik på at fremme tryghed og trivsel og lige muligheder for LGBT+-personer således, at sundhedsvæsenet fremstår mere tilgængeligt uanset deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering.  Genfremsættes fra sidste år, da spørgsmålet er blevet endnu aktualiseret.

Bæredygtighed

Det er helt centralt for Enhedslisten, at der i region Midtjylland gøres en massiv indsats for     klima, natur, biodiversitet og en nedsættelse af forbruget af naturressourcer
Enhedslisten har derfor en række forslag indenfor det regionale område, der adresser disse krav.

  • Styrkelse af mobiliteten i Region Midtjylland
  • Enhedslisten foreslår, at der afsættes en pulje til grundlæggende nytænkning af mobilitet i regionen. Formål er at finde løsninger på udfordringerne i finansieringen af den kollektive trafik uden at det går ud over mobiliteten i de tyndt befolkede områder. Tiden med de blå tomme busser, må erstattes af andre tiltag, som befolkningen kan se sig ind.
  • Enhedslisten foreslår, at Regionen arbejder for at flextrafikken ligestilles med anden kollektiv trafik, herunder
  • billigere og ens km-takster
  • truede busruter ændres til flexbusruter
  • gratis flextrafik for uddannelsessøgende med ungdomskort hele dagen/aftenen, hvis der ikke er et realistisk alternativ med den kollektive trafik
  • En betalende voksen kan have 2 børn (yngre end 12 år) med på rejsen uden at betale ekstra også i flextrafikken
  • Bussernes størrelse skal tilpasses behovet på de enkelte ruter.
  • Busser og flextaxier skal være el- eller brintdrevne.
  • Regionen skal understøtte delebilordninger i landdistrikter.

At disse initiativer med afsæt i regionens demokrati- principper drøftes med borgere i lokalsamfund og udkantsområde.

Klima, biodiversitet og naturressourcer

  • Solcellebærende tage på regionens store hospitalsparkeringspladser.
    Der igangsættes i samarbejde med de ansattes pensionskasser og energiforsyningsselskaber et projekt, hvor regionens store parkeringspladser søges overdækket med solcellebærende tage med henblik på at udnyttelse af fælles solcelleenergi.
  • Oprettelse af ladestandere på regionens arbejdspladser
    I samarbejde med relevante udbydes søges fremmet opstilling af nødvendige ladestander for ansatte, flekstrafik og den præhospitale indsats.
  • Der skal laves en kortlægning af PFAS-forureningens omfang som grundlag for fremtidige initiativer.
  • Gudenåen skal gennem hele sit forløb have status som beskyttet naturområde. På sigt skal alle større vandløb i Regionen (Gudenåen, Skjern Å, Storeåen og Karup Å) være beskyttede naturområder
  • Alle regionale institutioner, hospitaler m.v. skal udelukkende servere lokalt produceret økologisk mad og arbejde for at undgå madspild.
  • Centret for bæredygtige hospitaler og herunder bæredygtighedskonsulenter skal styrkes
  • Bæredygtighedsstrategi
    Regionen må fortsat arbejde målrettet med at understøtte regionens bæredygtighedsstrategi ude på de enkelte arbejdspladser, herunder indsatsen om recirkulation

Kultur

  • Puljen på 2½ mio. til sundhedsfremmende kultur-naturprojekter, da kunst og samværet omkring kultur og naturoplevelser kan hjælpe folk med lidelser som f.eks. stress, demens og kroniske smerter. .

Klik her for at høre Else Kayser og Henrik Qvist, Enhedslisten. Regionsrådsmedlem Midtjylland fortælle hvorfor Enhedslisten i  valgte at forlade budgetforhandlingerne i Region Midtjylland.