Budgetforhandlinger og budgetforlig. Skal – skal ikke?

Af Else Kayser og Signe Lund Jensen
Regionsrådsmedlemmer for Enhedslisten i Midtjylland

Det afhænger af, hvilken vej man vil vælge!
Det kræver altid mod og overvejelser at sige nej, men det kræver måske endnu mod og endnu flere overvejelser at sige ja til budgetforlig – ikke mindst i Enhedslisten. Vil det blive opfattet som et knæfald for den rene reformisme, knæfald for kapitalismen eller fordi man ikke tør stå udenfor?
Hvad er perspektiver for henholdsvis et nej eller et ja i forhold til at indgå i budgetforlig?
Men så kan man jo altid søge råd i Alice i Eventyrland, hvor Alice spørger den gamle kat, om hvilken vej hun skal gå? Det kommer an på, hvor du vil hen, svarede den gamle kat.
Til regionsbudget 2019 i Region Midtjylland har vi haft et utal af overvejelser – om vores legitimitet i det parlamentariske arbejde og om hvordan vi skulle arbejde. Overvejelser om hvad de faglige organisationer ville mene og deres forventninger til os, samt overvejelser i forhold til græsrodsorganisationer og patientorganisationer. Overvejelser som vi har drøftet med vores politiske baggrundsgruppen og med regionsbestyrelsen.
Med afsæt i vores valggrundlag og sundhedspolitiske delprogram endte vores overvejelser og vurderinger i en lang række konkrete budgetforslag og et efterfølgende forhandlingsmandat. Hér skitserede vi hvilke krav, der havde hovedprioritet og som kunne være forudsætning for at gå med i et forlig. Hvilke krav vi skulle forsøge at få med, samt hvilke krav vi kunne søge at få med under hensigtserklæringer. Herunder budgetforslag som kunne lægge nogle politiske trædesten og som ville have et fremadrettet perspektiv, som bryder med en hidtidig politiske praksis, men også en afklaring af, hvor vores smertegrænse var i forhold til et forlig.
Dette samtidig med, at vi i skrift og tale har argumenteret for regionernes økonomiske uholdbare situation med et stigende antal ældre borgere, et stigende antal komplekse syge, stigende ulighed i sundhed – ikke mindst for socialt udsatte og psykisk syge.
På generalforsamlingen i Danske regioner pegede vi på nødvendigheden af at tilføre regionerne flere midler til såvel det somatiske sundhedsvæsen som til psykiatrien. Tilsvarende har Tormod Olsen, Enhedslistens repræsentant i Danske regioner, argumenteret for flere penge til regionerne og valgte, fordi aftalen om mellem regeringen og Danske regioner om regionernes økonomi var for ringe at stemme nej til denne. Hvilket vi har været enige i, da et flertal kunne have afvist et forlig.
Vedr. Region Midtjylland. Sammen med de øvrige regioner har vi fået en pulje penge tildelt, som vi
så har til opgave at forvalte og uden mulighed for at udskrive regionale skatte.
Som grundlag for at kunne gå i forhandling og indgå i evt. budgetforlig opstillede derfor vi en lang
række pejlemærker som grundlag for at vurdere et samlet forlig. Ville det bidrage fremme af lighed i sundhed. – fysisk, psykisk og social, ville det fremme forholdene for underprioriterede grupper, herunder psykiatri og socialt udsatte? Ville vi sikre mere sundhed for pengene, på kort og på langt sigt? Ville et forlig forfølge strategien om det sammenhængende sundhedsvæsen – region- kommuner og praktiserende læger? Hvad med udlicitering eller hvad med indlicitering? Ville evt. strukturændringer kunne bidrage til sammenhængende og faglig bæredygtig udvikling? Ville det sikre sammenhæng mellem specialist og generalist behandling og hvad ville det betyde i relation til centralisering og decentralisering? Hvad med hele demokrati og borgerperspektivet? Hvad med Enhedslistens politik på området for bæredygtighed? Omstilling og recirkulation? Og – ikke mindst – hvad ville det betyde for de ansatte: ”Velfærdens helte” og deres mulighed for at sikre faglighed i arbejdet samt for deres arbejdsmiljø.
Hvordan kunne vi bidrage til at balance mellem opgaver og ressourcer?
Enhedslisten, Region Midtjylland opstillede 14 budgetforslag prioriteret efter i højprioritet, generel prioritet og hensigtserklæringer. Vi har fået indfriet alle 14 forslag.
Opridset i hovedoverskrifter er de:
– Arbejde for bedre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer med henblik på bedre arbejdsmiljø og faglighed.
– Fokus på underprioriterede patientgrupper med henblik på at fremme lighed i sundhed.
– Reelle budgetforbedringer indenfor psykiatrien hvor vi har som mål at forbedre psykiatrien med minimum 50 millioner.
– Herunder midler til børne- og ungdomspsykiatrien.
– Prioritering af midler til psoriasispatienter og autoimmune sygdomme. For fremme af indlicitering af specialistfunktioner, fremfor anvendelse af privat praktiserende speciallæger.
– Målrettet sundhedsfaglig indsats overfor socialt udsatte på væresteder, forsorgshjem og gadeplan. At dette sker i samarbejde med kommunerne og samtænkes med en social indsat.
– Strukturændringer på tolke området. At vi søger at indlicitere opgaven og sikre fælles uddannelse af tolke på tværs af regioner.
– Arbejde for udvikling af de nære sundhedstilbud- sundhedshuse og sundhedsklinikker, herunder at der arbejdes med at udlægge specialist og generalist behandlinger, ambulatorievirksomhed i sundhedshuse og sundhedsklinikker.
– Afbureaukratisering – Budgetoptimering.
– Grøn omstilling, bæredygtighed og recirkulation.
– Kollektiv trafik. At der i 2019 aftales en plan for regional mobilitet med inddragelse af borgere og kommunerne.
– Jordforurening. Der følges op med plan for afdækning af Høfde 42 og Collstrup grunden.
– Sociale bosteder. Handleplan om sikring af uddannet arbejdskraft til området.
– Merituddannelse for social- og sundhedsassistenter.
Samtidig opstillede vi en række områder /røde linjer, som vi ikke kunne gå med til, såfremt vi skulle gå med i forlig.
– Gennemførelse af grønthøstermodel i regionen, med konsekvenser for arbejdsmiljø og faglighed. (De faglige organisationer har peget på klare omstillinger /omstruktureringer fremfor grønthøstermodel.)
– Modregning i den psykiatriske budgetforbedring på de 50 millioner.
– Udlicitering.
– Hvis strukturforslag bryder med en sammenhængende sundhedsstruktur, herunder nedlæggelse af akuthospitaler eller Regionshospital Silkeborg.
– Vi skal have en plan for mobilitet og fremme af kollektiv trafik med som hensigtserklæring.
Efter 13 timers forhandling, hvor vi i et samspil med andre grupper havde opnået, at alle vores
budgetkrav var blevet indskrevet i forligsteksten, valgte vi med afsæt i vedtagne
forhandlingsmandat, ovenstående krav og røde linjer – at indgå budgetforlig.

Et forlig som fagbevægelsen på trods af bekymringer for fremtiden i regionen efterfølgende har
nikket til. Tilbage står nu at forfølge aftalen og søge at få inddraget de ansatte og borgerne i udmøntning af forligsteksten. Totalbudgettet for Region Midtjylland svarer til knap 28 mia. Regionen har i budget 2019 en samlet vækst på 178 mio. og 58 mio. i anlæg. Grundet stigende udgifter til hospitalsmedicin, tilskudsmedicin, lægeuddannelse mv. var der kalkuleret med underskud på 195 mia. svarende til 0.7%. De oprindelige sparekrav på 195 millioner blev reduceret til 138.6 mio., ved at man har mindsket råderummet / og reduceret puljen til politisk prioritering svarende til 0.49 %.