Budgettale 2020

Else Kayser, Enhedslisten, Region Midtjylland

Grundlaget. Fra Enhedslisten havde vi gerne set en ramme på 2 milliarder som var vedtagelsen på Danske Regioners generalforsamling.

Et krav der skal ses i skyggen af 10 års underfinansiering og som er beskrevet af nogle af landets sundhedsøkonomer.

Årets forhandlinger endte på 1.5 milliard og 100 millioner som engangsbeløb til Århus Universitetshospital.

Det løser ikke alle regionens eller regionernes økonomiske udfordringer, men det giver fornyede muligheder, da det ikke indeholder alle de  politiske bindinger, som vi har set ved tidligere budgetaftaler. Det må følges op af andre aftaler.

10 års underfinansiering har sat sit spor på vores arbejdspladser og som giver sig udtryk i stigende utilfredshed og defaitisme på en del af vores arbejdspladser, hvor ansatte vælger nye græsgange internt på arbejdspladserne eller flytter over i primærsektor i håbet om at græsset er grønnere. Det koster i økonomi og viden.

Den begyndende defaitisme kræver særlig opmærksomhed og indsats fra administrativ og politisk ledelse, såfremt vi skal vende den udvikling. Det skal være tydeligt at vi vil og ser de ansatte og at vi vil arbejde for at der er bedre overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer, som vi tydeligst ser på det medicinske, kirurgiske og psykiatriske område.

Fakta er at de opgaver som de ansatte i 2005 havde 60 min til at skulle løse skal her knap 15 år efter løses på 45 min, samtidig med at patientforløbene er blevet meget mere kompliceret.

Der er behov for at vi viser politisk vilje, viser at vi ser og anerkender de ansatte og den store indsats de dagligt bidrager med. Et bidrag som betyder at Region Midtjylland atter i år kan markere at være i superliagen med førende hospitaler.

Jeg spiste i søndags frokost med nogle af vores venner, som på personligt havde oplevet en højt specialiseret hjertebehandling og  hvor de kun havde den største anerkendelse af behandling, pleje og rehabilitering. Bare et eksempel på, at vi som region er førende hvad angår et stærk Vestdansk center. Jeg kunne nævne andre eksempler.

Men samtidig skal der også lyttes når arbejdspladserne råber om bekymring for fremtiden og slår ring om vores fælles hospital.

Stærk vestdansk centrum.

Fra Enhedslisten peger vi på et sammenhængende stærk Vestdansk centrum med Århus universitetshospital som lokomotiv for et stærk og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor faglighed på generalist og specialist niveau, går hånd i hånd. Hvis vi ikke sikrer et stærk Universitetshospital risikerer vi en centralisering af udvikling og forskning med København som centrum og hvor landet knækker over. Det rammer ikke kun Århus Universitetshospital, men det rammer det sammenhængende sundhedsvæsen i regionen. Derfor peger vi på en genopretning af udviklingen på Århus Universitetshospital, kendetegnet ved god ledelse og stor effektivitet.

Vi skal have gjort op med defaitisme, der stille og roligt breder sig på arbejdspladsen og have genskabt den gamle og fagligt stolte arbejdspladskultur.

Faglighed, rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.

Samtidig med flere ældre, mere komplekse patientforløb, kan vi se en fremtid, hvor vi risikerer at komme til at mangle arbejdskraft, ja nogen siger vi allerede gør det.

Vi ser, hvad der sker når man mangler kompetent arbejdskraft, ja så slår det ind på produktiviteten,  hvor man mangler operations og anæstesisygeplejersker. Det kommer også til udtryk til øget vikarforbrug, øget overarbejde eller vi ser hvordan vi hvordan vi får en stigende udgift til privathospitaler, hvor så end de får deres arbejdskraft fra, måske fra det offentlige sundhedsvæsen.

Fra Enhedslisten peger vi på et offentligt organiseret, styret og finansieret sundhedsvæsen. I det offentlige sundhedsvæsen, ser vi også køkken, rengøring og vaskeri understøttende kærnefunktionen.  Hvad vil der ske, hvis er et hospital uden rent vasketøj, hvor der ikke bliver gjort rent, eller man rammes på kostforsyningen. Som man siger ”ingen arme – ingen småkager” Vi ønsker at modgå den internationale monopolisering, der er på vej inden for vaskeriområdet.

Morgendagens udfordring bliver at sikre, at vi kan rekruttere til vores arbejdspladser og samtidig fastholde vores ansatte. Det gør vi kunne ved at skabe nogle spændende og udviklende arbejdspladser, hvor der er rum til læring og udvikling og hvor der er balance mellem opgaver og ressourcer.  Hvor uddannelse og faglig udvikling indgår som et aktiv på arbejdspladerne, både i forhold til de uddannelsessøgende og det faste personale.  Det kræver ressourcer, rum og tid og planlægning.

En grøn og bæredygtig fremtid

Den grønne omstilling er i disse dage på alles læber nationalt og internationalt.

Det tyder på at det her 30 år efter Brundlandrapporten med parolen ”tænk globalt handl lokal” går op for flere og flere, at det kræver handling. Jo før desto bedre. Handleplanen fra sidste regionsmøde, viser at vi ønsker at tage handsken op  og ønsker at indtænke det i omstilling og politiske strategier. Men udfordringen at få gjort det konkret og omsættelig på vores store arbejdspladser. Det forudsætter, at nogen får det som konkrete ansvarsopgaver, med henblik på udbredelse på vores arbejdspladser, vidensdeler på tværs af arbejdspladserne.

At man på arbejdspladserne tager ejerskab til den gamle parole ”Tænk globalt handl lokalt”. At det ikke tabes i dagligdagen til fordel for andre gøremål.

At vi eks. tager spørgsmålet om brug og genbrug af plast alvorligt, enten ved at mindske bruge heraf eller stiller krav til producenterne om brug af nedbrydelig materiale eller ved at stille krav til producenterne om bruge af plastik, der indgår i recirkulations processen. Hvem vil ikke hellere drikke af en porcelæn kop eller et vandglas end en flamingo kop og plastikkrus. Jeg er ikke i tvivl og jeg tror heller ikke de ansatte og patienterne eller jer her i Regionssalen er.

Plast bliver og er, såfremt vi ikke gør noget for at vende udviklingen vores fremtids svøbe til lands, til vands og i luften. Noget må gøres. Jo før desto bedre.

Med det tilsluttet vi os budgetgrundlaget, som grundlag for de videre forhandlinger, hvor vi ser frem til nogle sammenhængende forhandlinger, frem for gammeldags sognerådspolitik.