Den udfordrede psykiatri i Region Midtjylland – nye veje!

På trods af øget indsats fra Christiansborg og i Region Midtjylland halter den regionale psykiatri fortsat bagefter, hvilket hænger sammen med mange årtiers prioritering af det somatiske område på bekostning af psykiatrien samt et økonomisk og uddannelsesmæssigt efterslæb. Samtidig er den mentale sundhed blandt danskere forværret gennem de seneste årtier. Det handler i høj grad om borgernes velfærd. Personer med psykisk sygdom lever gennemsnitligt 20 år kortere end den øvrige befolkning. En velfungerende psykiatri er derfor et vigtigt værktøj til at skabe mere sundhed – og mere lighed i sundheden. Der er ganske enkelt behov for en reel ligestilling mellem fysiske og psykiske lidelser.

Der tegner sig flere store udfordringer:

Der skal fokuseres langt mere på mental sundhed, og der må sættes kraftigt ind med forebyggelse og tidlig opsporing af mental mistrivsel og sygdom, ikke mindst bl.a de unge.

Der uddannes for få speciallæge, og det er vanskeligt at rekruttere unge læger til psykiatrien. Der er således løbende mellem 45 og 50 speciallægestillinger ledige i Region Midtjylland, ikke mindst i Vestjylland Der bruges derfor årligt omkring 27 mio. kr. til læge- og psykologvikarer fra eksterne bureauer. Det er uhensigtsmæssigt dyrt, og medfører en suboptimal faglig indsats samt ringe mulighed for kontinuitet i kontakten med patienten. Psykiatrien skal tilføres resurser, herunder økonomi, der kan være med til at forbedre arbejdsforholdene, så det igen kan blive fagligt attraktivt at arbejde med og forske i mental sundhed. Det er essentielt for fremtidens sundhedsvæsen.

Indsatsen med at uddanne øvrige personalegrupper, eks. avancerede kliniske sygeplejersker (APN) og Specialuddannede psykologer, skal øges. Det tværfaglige samarbejde må styrkes med sygeplejersker, socialpædagoger, So-SU, terapeuter og socialrådgivere, hvor de forskellige fags kompetencer sættes i spil.

Der er fortsat dårligt sammenhængende patientforløb på tværs af region, kommunerne og almenpraksis. Der arbejdes i meget begrænset omfang med Shared Care (systematisk samarbejde med almen praksis). Der er uens samarbejde med kommunerne. Det spænder fra lokale psykiatrihuse med let adgang på tværs til mere udfordrede samarbejder. Kommunernes forskellighed og interne prioriteringer er væsentlige barrierer.

Regionen har sat gang i en proces med ”robustgørelse” af psykiatrien. Det er ikke tilstrækkeligt. Der skal tænkes i nye veje.

Der skal udvikle en ny ledelses- og styringsmæssig kultur med fokus på anerkendende ledelse og faglig kvalitet, så der skabes mere attraktive arbejdspladser for erfarne medarbejdere. New Public Management tænkningen dur heller ikke til psykiatrien.

Psykiatrien og arbejdspladskulturen skal i større omfang gennemsyres af et helhedsorienteret og empatisk menneskesyn med udgangspunkt i borgeren og pårørende Der skal sikres tid til fælles faglig refleksion.. Vi skal have langt mere fokus på tidlig indsats, recovery-orientering og øget involvering af familie og netværk i indsatsen. Intet om os uden os. Kultur og kreativitet må i langt højere grad indtænkes som et aktiv i behandlingen af psykisk sygdom.

Vi skal sørge for ligestilling af farmakologiske og psykologiske behandlingsformer. Lad patienterne få frit valg mellem evidensbaserede behandlingsformer. Vi skal gennemføre opgaveflytninger fra lægerne til kompetente psykologer og sygeplejersker på områder, hvor det skaber faglig værdi.

Der skal være øget fokus på integrerede løsninger med kommuner (psykiatrihuse/fælles teams) og almen praksis (shared care). Fremtidens sundhedshuse skal også indeholde psykiatri som en del af den nære sundhed og der må tænkes i mere håndholdte og fleksible løsninger for psykisk syge borgere i udkantsområder. Der skal være øget fokus på somatiske sygdomme hos personer med psykiatriske sygdomme, dette med henblik på at modgå for tidlig død for den psykisk syge borger.

Psykiatrien kan blive meget bedre, men det er i sig selv ikke tilstrækkeligt. Vi skal samtidig arbejde for et samfund med inkluderende fællesskaber og gode rammer for mental sundhed.

Vi kan med WHO sige at ”sundhed skabes ved at være sikker på, at det samfund man lever i, har som mål at skabe betingelser, der sikrer opnåelse af sundhed, Sundhedsfremme er kort sagt den proces, der sætter mennesker i stand til at opnå kontrol over og bedre deres sundhed.

Else Kayser, regionsmedlem, Region Midtjylland og byrådskandidat, Århus Byråd
Leif Gjørtz Christensen, byrådsmedlem Odder Kommune, regionskandidat, Region Midtjylland