Det er dyrt at være fattig – også i sundhedsvæsnet. Det går ud over patienter og ansatte

Den 1. november 2022 blev der, foranlediget af De Radikale, afholdt folketingsvalg. Begrundelsen var at luften ovenpå Minksagen skulle renses. Men det der lå borgerne mest på sinde var den grønne omstilling og den sundhedspolitiske dagsorden. Et udtryk for bekymring for fremtiden. Under valgkampen var der ikke grænser for hvad de forskellige partier ville bidrage med i forhold til fremtidens sundhedsvæsen. Vores fælles sundhedsvæsen var på alles læber og med god grund. 

På trods af, at vi på mange måder har et velfungerende sundhedsvæsen, er der grund til bekymring og opmærksomhed.  Vi har et sundhedsvæsen, som borgerne anerkender og værdsætter, ikke mindst når de er indlagte og har behov for behandling og pleje. Desværre begynder vi også at fornemme spækker i det fælles sundhedsvæsen. 

Ustandselige krav om højere produktivitet. Flere patienter igennem systemet på kortere tid. Krav som personalet hidtil har indfriet gennem dedikation, tempo og systematisk ekstraarbejde, da de økonomiske ressourcer på ingen måde er fulgt med de mange krav og opgaver. Men buen er spændt til det yderste og enkelte steder er den sprunget. Kræftskandalen fra AUH er et skræmmende tilfælde.

Det er sagens kerne i sin enkelthed. De store løfter fra valgkampen om at vores fælles sundhedsvæsen endelig skulle løftes ind i en bedre tid, klinger frygtelig hult her et halvt år efter. 

Den seneste budgetaftale mellem regeringen og Danske Regioner viser det ganske tydeligt. Ingen midler til udvikling. Ingen midler til at nedbringe ventelister. Ingen midler til at forbedre de ansattes løn og arbejdsvilkår. Ingen midler til stigende medicinudgifter. Kun lige midler nok til måske at fastholde status quo.

Derfor må man græmmes over at høre sundhedsminister Sofie Løhde forarges over den ulykkelige situation på Århus Universitetshospital. Det vidner om manglende politisk selverkendelse fra de regeringsbærende partier, og især Lars Løkke og Venstre som i den grad er skyldige i tingenes nuværende  tilstand

Samtidig praler regeringen af at  Danmarks økonomi er stærkere end nogensinde og at man lige har fundet 16 mia ekstra”.

Så er det vi spørger: Hvorfor skal vi opleve skandaler som den på mave-tarm-kræft afdelingenAUH, når nu hele sagens kerne er at de tildelte ressourcer ikke på nogen måde står i forhold til de opgaver som afdelingen skal se??

Er det så kun lige den afdeling? Nej, desværre. Det er ved at udvikle sig til en generel uholdbar situation. Ikke bare i Region Midtjylland, men i hele landet!

Konsekvensen på Århus Universitetshospital vil være, at flere hospitalsafdelinger vil opleve at ”skeletterne” højlydt  begynder at falde ud af skabene. Hidtil har det være i det skjulte, men vi regionsrådsmedlemmer har nu forlangt endelig at få hele virkeligheden at se. Vi vil blive mødt af sandhedens øjeblik. Spørgsmålet er hvilke løsninger, der vil blive stillet i udsigt. Det bliver morgendagens udfordring for det politiske system.

Hvis der ikke meget snart bliver gjort noget alvorligt ved vores ansattes meget pressede arbejdsvilkår og lønforhold vil den begyndende personaleflugt vi ser af desværre erfarnesygeplejersker og andre faggrupper accelerere. Vikarbranchen trækker med bedre løn og vilkår. Lønnen i Norge trækker om muligt endnu mere. Andre skal simpelthen bare væk for at få familielivet til at hænge sammen.

Tiden er kommet til politisk at erkende og forholde sig til, at uden flere ressourcer vil sprækkerne i vores fælles sundhedsvæsen blive større og større. Flere opgaver, flere patienter, dyrere medicin, efteruddannelse af ansatte og flere hænder – alt kræver flere ressourcer.

Tiden er kommet for politisk erkendelse af og kontant handling på, at også at løn og bedre arbejdsforhold er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen.  

 

Else  Kayser

Henrik Qvist

Regionsrådsmedlemmer, Enhedslisten