Det er ikke en skam at blive væk, når man er smidt ud

Socialministeren synes ikke, Enhedslisten skal være til at forhandle voksenbestemmelserne i Serviceloven

Jakob02_400Af Jakob Sølvhøj, MF, handicapordfører

Det skulle angiveligt ikke være nogen skam at blive væk, hvis man er smidt ud. Det fik jeg anledning til at minde mig selv om, da jeg forleden dag blev kontaktet af socialministeren om forhandlingerne om de såkaldte voksenbestemmelser i serviceloven. Beskeden var venlig, men klar. Forhandlingerne, der har været i gang en måneds tid, ville blive ført videre uden Enhedslisten.

Var det nu fordi, jeg havde gebærdet mig særligt irriterende ved forhandlingsbordet? Nej, det tror jeg da i det mindste ikke. Der var to andre forklaringer. En glædelig og en trist, hvis man anskuer dem fra Enhedslistens synspunkt. Mere herom.

Servicelovens voksenbestemmelser er dem, der handler om støtte og hjælp til borgere med handicap og socialt udsatte, og regeringen havde i forhandlingerne sat sig for, at der skulle gennemføres helt grundlæggende ændringer af loven. Det retskrav borgere med handicap i dag har til f.eks. beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud skulle fjernes og erstattes af et såkaldt indsatskatalog, der ville give kommunerne mulighed for at vælge mellem forskellige typer af tilbud til borgerne. Retskrav skulle med andre ord erstattes af kommunale skøn, der ville give kommunerne nye muligheder for at spare på handicapområdet, men sådan bliver det – forhåbentlig – ikke.

Det glædelig forklaring på Enhedslistens ufrivillige forhandlings-exit var nemlig, at regeringen ikke kan finde flertal for at fjerne en række af retskrav, borgere med handicap i dag er omfattet af. Dermed har regeringen måtte vinke farvel til kommunale besparelser, der skulle have finansieret andre dele af regeringens forslag. Den mere triste forklaring på, hvorfor forhandlingerne skulle videreføres uden Enhedslistens deltagelse var, at regeringen nu vil finde penge til andre dele af sine forslag i den såkaldte satspulje. Midlerne i satspuljen stammer fra en reduktion i reguleringen af førtidspensioner, pensioner og andre overførselsindkomster, der dermed over en længere årrække er blevet kraftigt udhulet.

Den sparede førtidspension m.v. bruges til at finansiere udgifter på det sociale område efter ”fordre hunden med sin egen hale princippet”, og Enhedslisten har derfor – som det eneste af folketingets partier – valgt ikke at tilslutte sig satspuljeaftalen. Og så er vi tilbage til den aktuelle situation. Når Enhedslisten ikke er med i satspuljeaftalen, kan vi ikke deltage i de videre forhandlinger om serviceloven.

Indrømmet en lidt lang forklaring, men jeg synes, det er vigtigt, at synliggøre det problem, at flere og flere udgifter på det sociale område rykkes over til finansiering af midler, der er taget fra de borgere, der i forvejen har mindst. Det er helt urimeligt og må laves om.

Enhedslistens manglende forhandlingsdeltagelse betyder ikke, at vi bare stiltiende vil følge de videre forhandlinger. Vi har ved forhandlingsbordet sloges for at fastholde borgernes retskrav og for at forhindre forringelser af vilkårene for borgere med handicap og socialt udsatte. Det vil vi fortsætte med.