Vi skal føje liv til årene og ikke kun år til liv.
Det specialiserede handicapområde har gentagne gange været i mediernes søgelys, hovedsageligt på grund af dets økonomiske byrde for kommuner og regioner. Desværre er dette næsten den eneste måde, hvor området får opmærksomhed.
Denne negligering er dybt problematisk, da det handler om en gruppe, som sjældent har en stemme i den offentlige debat, og hvis pårørende ofte ikke har overskud til at gøre opmærksomhed på de store menneskelige og faglige udfordringer, der gør sig gældende for den enkelte borger og dennes familie.
Men vi kan ikke fortsætte med at ignorere disse mennesker. De har brug for vores opmærksomhed og handling nu. Der har lige været en stor demonstration på Christiansborg arrangeret af bevægelsen #enmillionstemmer. Formålet var at råbe op om den manglende retssikkerhed og de nye regler for brugen af magtanvendelse på bosteder.
Enhedslisten mener det er vigtigt at bakke op om bevægelsens opråb, både af hensyn til borgerne og deres familier, men også de ansatte. Dette for at understøtte og fastholde den faglige socialpædagogiske tilgang, som blev udviklet tilbage fra 70’erne, hvor det specialiserede område overgik til det amtslige område. Dengang var det et opgør med ren ”opbevaring” af disse borgere med alvorlige handicap. Målet var at sikre et værdigt liv. Enhedslisten region Midtjylland mener at, vi skal gentænke og reorganisere handikapområdet og bostederne, som da det var placeret i amterne. Der er for stor fokus på økonomi i kommunerne, der er mangel på speciale viden og de små kommuner kan ikke sikre et bredt udbud af tilbud.
Vi skal ikke vende tilbage til fortidens synder, men i stedet give mennesker med et handikap en hverdag og et liv, de har fortjent.
En alarmerende kendsgerning er, at mennesker med udviklingshandicap lever 20 år kortere end resten af befolkningen. Årsagerne til dette er komplekse, men en stor del skyldes manglende evne til selv at kommunikere sundhedsproblemer og utilstrækkelig adgang til regelmæssig lægehjælp.
Tragiske hændelser som den, hvor en borger i et bosted døde efter forbrændinger fra et spabad, fordi de ikke kunne kommunikere, at vandet var for varmt, understreger det akutte behov for forbedret omsorg og sundhedsovervågning.
Det er afgørende, at vi prioriterer helbredet hos mennesker med udviklingshandicap gennem faste lægebesøg og sundhedstjek, hvor den daglige pædagogiske- og sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd. Men det gør det ikke alene. Det må understøttes af spændende og lødig kost, og det må understøttes af kulturstimulering, f.eks. handicapridning, musikoplevelser og andre kulturelle aktiviteter. Borgerens døgnrytme må tilgodeses.
En ny undersøgelse fra Region Syddanmark viser, at sansestimulering kan reducere brugen af tvang og medicin, hvilket forbedrer livskvaliteten markant.
Desværre ser vi nu nedskæringer på netop disse områder. F.eks. er mulighederne for at tage en medhjælper med på Sølund Festivalen blevet reduceret, hvilket truer festivalens overlevelse.
Manglen på personale betyder, at mange mennesker med handicap sjældent kommer uden for deres hjem. Denne isolation kan føre til udadreagerende adfærd, som desværre ofte bliver håndteret med magtanvendelse. Det er uacceptabelt. Vi må ikke vende tilbage til en tid, hvor tvang og medicin var løsningen på alle problemer.
Vores samfund må sikre alle borgere et værdigt og omsorgsfuldt liv, uanset alder og handicap. Det kræver investeringer, men først og fremmest kræver det en holdningsændring. Vi må se disse mennesker som fuldgyldige borgere med ret til et godt og meningsfuldt liv. Vi må sikre at give stemmer for dem, der ikke selv kan. Lad os tage ansvar og sikre, at det specialiserede handicapområde ikke bliver skåret ned til en skygge af sig selv. Det handler om menneskeliv, værdighed og retfærdighed, om at føje liv til år og år til liv.
Det Specialiserede Handicapområde En Nødvendig Prioritet Herning Folkeblad
