Forespørgsel om Region Midtjylland eller Danske Regioner har en politik i spørgsmålet om humanitær indsats til katastrofeområder og krigszoner, eks. Ukraine, Gaza eller tilsvarende krigszoner.
Indenrigsministeriet og sundhedsministeriet tilkendegav tilbage i 2022 at Danmark ville modtage 200 patienter (soldater og civile) fra Ukraine.
Hvor mange patienter fra Ukraine har Region Midtjylland modtaget til dags dato, og hvilke erfaringer har vi gjort på området, herunder behovet for tolkebistand?
Har patienterne været indlagt i ordinære sengeafdelinger på flere af regionens hospitaler eller samlet på et enkelt hospital?
Har centrale økonomiske midler fulgt med til løsning af denne opgave, eller har regionen selv måttet finansiere det og i så fald indenfor hvilken størrelsesramme?
Har vi som region erfaringer med at sende humanitær støtte af sted til krigsområder, eks. i form af nødhospitaler?
Hvordan stiller vi os til ansatte, der gerne vil rejse ud med f.eks ”Læger uden Grænser” eller andre hjælpeorganisationer for at bistå med en humanitær indsats?
Kan de søge og få bevilget orlov med eller uden løn?