Kandidater til regionsrådsvalget 2025

Repræsentantskabsmødet i Enhedslisten Region Midtjylland har lørdag den 11. januar valgt spidskandidaterne og vedtaget politisk grundlag til det kommende regionsrådsvalg og arbejdet i regionsrådet.

Enhedslisten stiller op til regionsrådsvalget med fortsat fokus på et offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang, oplyser Else Kayser, som har repræsenteret Enhedslisten i Regionsrådet siden 2017. 

I Enhedslisten Midtjylland arbejder vi for et involverende og levende demokrati med en mere lige adgang til sundhedsvæsenet, hvor det hverken er pengepung eller bopæl, der bestemmer. Vi vil have fokus på, at regionen får et offentligt organiseret sundhedsvæsen med implementeringen af de nye sundhedsreformer.

– Else genopstiller som spidskandidat til valget her i efteråret sammen med et stærkt hold af i alt 5 kandidater, som repræsenterer hele regionen.

Den samlede liste af kandidater til det kommende Regionsrådsvalg:

       1. Else Kayser – Aarhus Syd
       2. Kristjar Skejaa – Aarhus Syd
       3. Christina Hedegaard Hansen – Horsens
       4. Helle Nørgaard Lundsby – Skive
       5. Esther Daugaard – Aarhus Nord
       6. Henrik Qvist – Skanderborg
       7. Jørgen Madsen – Silkeborg
       8. Klavs Bryld – Grenaa
       9. Marianne Bentsen – Holstebro
       10. Aksel Roager Johansen – Viborg
       11. Dennis Munk – Randers
       12. Jens Lindved – Aarhus N
       13. Henning Bo Madsen – Ringkøbing/Skjern
       14. Leif Gjørtz – Odder
       15. Jette Søgaard – Samsø
       16. Søren Thomsen – Silkeborg
       17. Kim Ries Jensen – Lemvig
       18. Thake Fogh Cordt – Favrskov
       19. Claus Græsholm – Hedensted
       20. Ove Abildgaard – Aarhus Syd
       21. Randi Lund Jepsen – Syddjurs
       22. Lars Dohn – Herning