Konkurrence mellem skoler koster milliard i reklameudgifter

Ungdomsuddannelserne skal finansieres på en anden måde


Af Jakob Sølvhøj, MF, uddannelsesordfører

Landets gymnasier og erhvervsskoler har over fem år brugt næsten en milliard kroner på markedsføring af ungdomsuddannelserne. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner. Regionernes næstformand er derfor ude med kritik af skolerne og opfordrer til at bruge pengene på uddannelse i stedet for annoncer og anden opreklamering af uddannelserne.

Det er helt berettiget med en kritik af skolernes store reklameudgifter. Enhedslisten har med jævne mellemrum rejst problemet, der har været kendt længe. Skal der være ordentlig bund i kritikken, er det bare også nødvendigt at kritisere og kræve ændringer af hele den måde vores ungdomsuddannelser bliver styret og finansieret på.

Hele den økonomiske styringsmodel lægger op til konkurrence mellem skolerne. Deres økonomi er baseret på et taxametersystem, hvor den altovervejende del af de statslige midler tildeles institutionerne på baggrund af deres elevtal. Dertil kommer, at skolerne er organiseret som selvejende institutioner, der først og fremmest har ansvaret for egen skoledrift uden nødvendigvis at skulle skele til konsekvenserne for naboskolerne.

Uddannelsesinstitutioner, der klarer sig dårligt i konkurrencen om at tiltrække elever, straffes hårdt økonomisk. Derfor bliver fristelsen til at ansætte markedsføringskonsulenter og anvende store summer til annoncer åbenbart for stor for mange skoler. Det er rigtig skidt, men der er altså et kontant problem for skolerne, som de i øvrigt håndterer meget forskelligt. Der skal selvfølgelig være et økonomisk rum til almindelig oplysning om de forskellige uddannelser, men konkurrencen har fået det til at tage fuldstændig overhånd.

Det må være slut med at kaste et trecifret millionbeløb ud til markedsføring hvert eneste år, men der er samtidig brug for en anden økonomisk tildelingsmodel, hvor skolernes økonomi i langt højere grad bygger på et ikke elevafhængigt grundtilskud. Det vil også have stor betydning for at fastholde uddannelsesinstitutioner i de mere tyndt befolkede dele af landet.

Samtidig er der brug for samlet set at tilføre langt flere midler til ungdomsuddannelserne i stedet for de hovedløse besparelser, som regeringen gennemfører på både gymnasier og erhvervsuddannelser.