Visioner for mobilitet i region Midtjylland – sidst revideret marts 2019
Klik her for at downloade “Visioner For Mobilitet I Region Midtjylland”
Enhedslisten arbejder for, at det kollektive transportsystem skal blive langt mere effektivt, fleksibelt og hurtigt. Kun ved at skabe et velfungerende offentligt transportsystem kan vi få flere og flere til at lade bilen stå og i stedet bruge det kollektive.
Energiforbruget til transport er nu større end husholdningernes energiforbrug. Flere biler giver mere kø, og regeringens svar er mere asfalt. Kæmpelastbiler kører med gods på danske veje – gods, der burde køre med toget.
Samtidig oplever vi, at mange vælger bil fremfor offentlig transport pga. færre busser og store problemer med togdriften pga. nedslidte skinner samt en for lille kapacitet. Trafikselskaber i regionerne har de dårligst tænkelige betingelser for at gøre bustrafikken attraktiv. Samtidig er de kommunale budgetter for stramme til at kunne lave fremskridt på busområdet.
Skiftende regeringer har skåret ned på den kollektive trafik siden 2003, derfor skal der tilføres store beløb for at rette op på ødelæggelserne, som de borgerlige partier, sekunderet af Socialdemokratiet har stået for gennem de sidste 16 år.
Der skal satses på kollektiv trafik med høj komfort, korte ventetider og hurtigere forbindelser. Den skinnebårne trafik må udbygges kraftigt både regionalt, nationalt og internationalt. Der må sikres en effektiv lokal betjening med letbaner og busser tilpasset de lokale forhold, med flere afgange og bedre koordination. De tyndt befolkede områder bør betjenes af effektiv flextrafik, og på sigt kan selvkørende biler indgå som yderste led i den kollektive trafik.
Det vil Enhedslisten arbejde for:
Vi skal omstille transportsystemet, så vi flytter trafikanter fra privatbiler og fly til tog, bus og letbaner, samt gods fra vejtransport og fly til tog og skibe. Det vil gavne fremkommeligheden på vejene samt klima, miljø, sundhed og naturen.
Jernbanenettet bør udvides med ekstra spor og nye banestrækninger. De regionale baner og bustrafikken skal opprioriteres, fordi 90% af alle rejsende rejser med afstande på 30-50 km.
Vi ønsker udvidelse af letbaner mellem byer i Østjylland.
At køre med tog og bus skal være billigere og nemmere. Taksterne skal ned, og der skal gives større rabatter til pendlere, børn og lavindkomstgrupper.
Det offentlige skal gå foran i klima og miljøindsatsen: Biler, busser og maskiner i byområder skal være el- og brintdrevne.
Byplanlægningen skal indtænke kortere transportveje: Det skal være muligt at kunne få en bolig tættere på arbejdspladsen, erhverv, indkøb og fritidsaktiviteter, så en større del af den daglige persontransport kan ske på cykel, og vi skal have flere sikre veje og stier til gående og cyklister.
1. Overordnede målsætninger
1.1. Den kollektive trafik skal være tilgængelig og tilstrækkelig
Den kollektive trafik skal være tilgængelig i hele regionen, også i de tyndt befolkede egne. Hvor der ikke er basis for faste busafgange pga. et lavt passagerantal, skal der tilbydes kørsel under flex-ordningen.
1.2. Den kollektive trafik skal være billig
Som målsætning bør den kollektive trafik være gratis. Indtil dette mål opnås, skal der arbejdes for at billiggøre den kollektive trafik, så den reelt kan konkurrere med privat transport.
1.3. Den kollektive trafik skal være miljø- og klimavenlig
Målsætningen må være at den kollektive trafik foregår uden forurening og CO2-udledning. Drivkraften skal i fremtiden være el, der er fremstillet klimaneutralt.
Størrelsen af biler til den kollektive transport skal så vidt muligt tilpasses behovet, så der ikke kører store tomme busser rundt med unødvendig energiforbrug til følge.
2. Landsdækkende og regional kollektiv trafik
2.1. Tognettet
Den landsdækkende kollektive trafik bør foregå på tognettet. I den regionale trafik er tognettet desuden en vigtig bestanddel.
Derfor er det vigtigt, at togfondens 2. fase gennemføres og fremskyndes. Herunder et det vigtigt at elektrificeringen af stækningen fra Vejle til Struer gennemføres hurtigst muligt.
Der skal arbejdes for at alle togstrækninger, gøres miljø- og klimavenlig bl.a. gennem elektrificering.
Jernbanerne i Region midt har ikke fået markante løft siden 1975. Det skal de have for at få flere til at bruge den kollektive trafik, specielt i pendlertrafikken.
Der skal være mulighed for at medbringe cykler på alle togstrækninger, så cyklen bliver et reelt alternativ for pendlere.
Vi ønsker udvidelse af letbaner mellem byer i Østjylland og åbning af stationer på strækning Randers-Aarhus-Skanderborg-Horsens med nye standsninger i Stevnstrup, Laurbjerg, Tilst, Brabrand og Hovedgaard.
Vejle-Aarhus-Ålborg
Strækningen bliver elektrificeret, men først udbygget i 2027. Det bør fremrykkes til 2023. For pendlertrafikken skal der være 20 minutters interval for togdriften og 10 minutters interval i myldretiderne.
Aarhus-Skjern, Vejle-Holstebro-Struer og Aarhus-Viborg-Struer
Hastighedsopgradering skal være afsluttet i 2023. Der skal være 20 minutters drift og nogle mere komfortable tog. Øget drift skal være gennemført inden udgangen af 2019.
Esbjerg-Skjern-Struer-Thisted
Hastighedsopgradering skal igangsættes med planlægning og arbejdet skal være færdigt 2023. Der skal indføres mindst timedrift.
Aarhus-Brabrand-Silkeborg
Projektering skal starte i 2019 og dobbeltsporet jernbane skal være færdig i 2024. For pendlertrafikken skal der være 20 minutters interval for togdriften og 10 minutters interval i myldretiderne.
Odder-Aarhus-Grenå
Jernbanen skal fortsat være statslig og investeringer i banen skal med i togtrafikplanen.
Der etableres dobbeltspor fra Lystrup til Ryomgaard og fra Viby til Odder. Projekteringen skal starte i 2019 og den dobbeltsporede jernbane skal være færdig i 2024.
2.2. Busser
X-busser
Mellem alle større byer i regionen, hvor der ikke er direkte togforbindelse, skal der jævnligt køre ekspresbusser. Busserne skal, udover at dække pendler- og skole-trafikken, også være forbindingsled til det landsdækkende tognet.
Regionale busruter
Regionale busruter er busruter, som forbinder 2 eller flere kommuner. Tidligere har disse ruter været drevet af regionen, men de er i gang med at blive beskåret, efter at regeringen har pålagt regionerne at finde besparelser på det regionale udviklingsområde, herunder den kollektive trafik.
Vi mener, at det er en misforståelse at spare på den kollektive trafik generelt. Det er vigtigt for regionens samlede udvikling, at kommunegrænser ikke bliver barrierer for mobilitet for regionens borgere.
I stedet bør den tværkommunale kollektive trafik styrkes for at sikre, at kommunegrænser ikke bliver barrierer for mobilitet for regionens borgere. De pålagte besparelser bør trækkes tilbage og der skal etableres et samarbejde mellem regionen og kommunerne om en effektiv og brugervenlig kollektiv transportsystem over kommunegrænserne. Se uddybningen under pkt. 4 Økonomi.
3. Lokal kollektiv trafik
Enhedslisten ønsker at folk kan bosætte sig, hvor de vil, og specielt at de mindre bysamfund bevares. Derfor skal der være busbetjening af de mindre bysamfund med mindst 1 times interval i dagtimerne samt min. 1-2 aftengange.
I den lokale kollektive trafik (samt hos de regionale busruter) er der umiddelbart store muligheder for både at forbedre transportmulighederne og formindske miljø- og klimapåvirkningen ved at tilpasse tilbuddene til de behov, som er på forskellige tidspunkter på årsplan (arbejdsdage/skoledage og ferieperioder), ugeplan (arbejdsdage/skoledage og weekender) samt i løbet af den enkelte dag (morgen, midt på dagen, eftermiddag og aften/nat).
Se bilag 4.1.: Overvejelser vedr. økonomi samt miljø- og klimabelastning ved anvende af forskellige typer busser / biler til den kollektive trafik.
Ved at anvende store busser, mindre busser, flex-busser og flex-ture afhængig af behovet kan både omkostninger og miljø- og klimapåvirkningen reduceres. De økonomiske besparelser, der kan opnås gennem denne effektivisering, skal selvfølgelig bruges til at forbedre og øge de kollektive transporttilbud.
Se bilag 4.2: Noter vedr. flextrafik
4. Bilag
4.1. Overvejelser vedr. økonomi samt miljø- og klimabelastning ved anvende af forskellige typer busser / biler til den kollektive trafik
Hvad er driftsomkostningerne for busser?
Med udgangspunkt i priser, som vi har hentet ind fra forskellige vognmænd er timepriserne for de forskellige typer:
Større busser (30-52 passagerer): ca. 750,- kr./time
Mindre busser (12-16 passagerer): ca. 375,- kr./time
Biler (4-6 passagerer): ca. 260,- kr./time
Hvad er miljøbelastningen for busser?
Med udgangspunkt i oplysninger, som vi har hentet ind fra forskellige vognmænd er dieselforbruget ved 55 km. kørsel pr. time for de forskellige typer (varierer selvfølgelig mellem by og landkørsel):
Større busser (30-52 passagerer): ca. 15-25 liter/time gennemsnit 18 liter/time
Mindre busser (12-18 passagerer): ca. 5-7 liter/time gennemsnit 6 liter/time
Biler (4-6 passagerer): ca. 3 liter/time gennemsnit 3 liter/time
Hvilke busser er til rådighed?
Regionen og kommunerne har indlejet store busser til kørsel på ruterne.
Kommunerne ejer eller har indlejet mindre busser til kørsel af skolebørn til bl.a. specialtilbud samt til kørsel indenfor plejesektoren. Disse mindre busser anvendes pt. ikke om aftenen, og de fleste anvendes ikke på ikke-skoledage.
Horsens, Skive, Silkeborg og Norddjurs kommuner har kørselsafdelinger med egne busser.
Forslag
Om aftenen og på ikke-skoledage er der forholdsvis få passager i busserne på Midttrafiks ruter. I mange tilfælde vil de større busser i disse perioder uden problemer kunne udskiftes med mindre busser.
Hvis en større bus udskiftes med en mindre bus er der en besparelse på 375,- kr./time (750 kr. – 375 kr.)
En bus kører normalt fra kl. 6:00 til kl. 23:00, dvs. 17 timer pr. døgn.
På skoledage vil bussen kunne udskiftes til en mindre bus i aftentimerne (kl. 18:00 – 23:00)
På årsplan drejer det sig om 200 skoledage á 5 timer = 1.000 timer
Besparelsen udgør: 1.000 timer X 375,- kr./time = 375.000 kr.
På ikke-skoledage vil bussen kunne udskiftes til en mindre bus i alle timer
På årsplan drejer det sig om 165 á 17 timer = 2.805 timer
Besparelsen udgør: 2.805 timer X 375,- kr./time = 1.051.875 kr.
Samlet for en større bus, der skiftes til en mindre bus om aftenen og på ikke-skoledage, vil der på et år spares: 375.000 kr. + 1.051.875 kr. = 1.426.875 kr.
Ved at gennemføre dette forslag for 10 busser pr. år. vil der blive sparet 14.268.750 kr., hvilket godt og vel dækker den besluttede besparelse. Efter 3 år vil 30 busser køre efter denne model, og den samlede besparelse vil være 42.806.250 kr.
Vi forventer at løsningen kan gennemføres for langt flere end de 30 busser, hvilket kunne give et råderum til forbedring af tilgængelighed, dækning af yderområder samt bedre sammenhæng mellem land og by.
Og så en stor sidegevinst for miljøet!
For hver udskiftning fra en større bus til en kombination af en stor bus og en lille bus vil der på årsplan blive brugt 12 liter mindre diesel i 3.805 timer; d.v.s. en formindskelse af miljøbelastningen på 45.660 liter diesel.
Samtidigt må vi forvente, at mindre busser hurtigere ville kunne overgå til el-drift end større busser. Ved denne omlægning vil de små busser blive mere belastet og de store busser vil blive mindre belastet. De små busser vil derfor tidligere skulle udskiftes, og forhåbentligt er der på det tidspunkt muligt at udskifte dem med el-drevne mindre busser.
4.2. Noter vedr. flextrafik
Udbud og antal aktive biler i ordning
Flextrafikken sættes i et fælles udbud for Region Midtjylland og Region Syddanmark. De enkelte vognmænd og taxiselskaber byder ind med en timepris. Samarbejdet mellem de to regioner betyder, at de tilknyttede vogne kører nye flex-ture i lokalområdet, når en bruger er læsset af. Ventetider eller tomme hjemkørsler foregår derfor kun, når en patientbefordring går til Sjælland eller til Nordjylland.
Midttrafik (og Sydtrafik) vælger i det daglige udbydere med udgangspunkt i den ønskede timepris. Taxiselskabernes timepris er normalt højere end andre vognmænd, bl.a. fordi taxiselskaber har højere administrationsomkostninger og er forpligtet til at have en dyrere forsikring.
Den enkelte vognmand / taxi melder sig dagligt til og fra ud fra, hvordan deres arbejdstid er. Derfor er der om aftenen og natten færre biler til rådighed. Desuden kan man forestille sig, at taxiselskaber melder deres vogne fra ordningen fredage og lørdage aftener, da de kan indtjene mere på lokale taxikørsler.
Til- og frameldingsproblematikken er den primære årsag til, at der kan findes enkelte eksempler på lange tomkørsler. En løsning på dette problem kunne være, at selskaber, der har tilmeldt flere vogne, forpligtes til at min. 10 % af disse vogne i døgndrift er aktive i ordningen.
Tomkørsel
Alle vogne, som transporterer personer, vil have perioder, hvor de kører tomme. Når en kunde/bruger stiger af, skal vognen køre hen til det sted, hvor den næste stiger på. Ved flexkørsel ligger tomkørslen på ca. 40 % i region Midt og Syd.
Ved flex-kørsel stiger flere brugere på undervejs på en kørsel, så det er ikke tomkørslen, der er det, der afgør effektiviteten. Det er derimod hvor mange brugere, der i gennemsnit transporteres. Ved flex-kørsel ligger transporttallet på 1,4 – 1,8 personer pr. kørt kilometer.
Ved almindelig taxikørsel er tomkørslen mindst 40 %. Jo tyndere befolket et område er, jo mere tomkørsel. Tomkørsel i Horsens-området ligger for tiden på 40 – 50 %, i Aarhus lidt under 40 %, i Vestjylland højere.
Ved almindelig taxikørsel tages ikke nye kunder op undervejs, så når taxier ikke kører tomme, vil der typisk være 1-2 kunder i bilen. Et gennemsnit på 1,5 passagerer i 55% af køretiden giver et transporttal på 0,8 personer pr. kørt kilometer – altså kun halvt så effektivt som flex-kørslen.
Da patientbefordring lå i amtsregi, var der ikke samarbejde mellem amter. Det betød, at når en transport gik over amtsgrænser, var det ikke muligt at benytte vognen til anden kørsel, når f.eks. patienter fra Vejle blev transporteret til KH i Aarhus. Derfor ventede vognen ofte et par timer, før den kunne transportere patienterne hjem igen. Ud over den uhensigtsmæssige ventetid var transporttallet også mindre under den gamle ordning. Transporttallet var f.eks. i Vejle Amt mellem 1,2 og 1,4 personer pr. kørt kilometer.
Forskellige typer flex-kørsel
Sygetransport til sygehuse: ca. 70 %
Handicap-kørsel: ca. 10 %
Flex-ture: ca. 10 %
Flexbus / Telebus: ca. 10 %
Sygetransport: Mængden af sygetransport er øget pga. nedlæggelse af lokale sygehuse, øget specialisering mellem sygehuse samt overførsel af opgaver fra den lokale praktiserende læge til sygehuse (f.eks. blodprøvetagning).
Handicap-kørsel: Handicapkørsel er for personer, der er svært bevægelseshæmmede og blinde/svagtseende. Kørslen er fra gadedør til gadedør i gadeplan og er kørsel til alle formål, f.eks. besøg hos familie, indkøb og kulturelle aktiviteter. Handicapkørsel visiteres af kommunen og koster 3 kr. pr. km., dog mindst 30 kr.
Flex-ture: Flex-ture er kørsel fra en adresse til en anden. Dog er der i de større byer kun enkelte opsamlingssteder, da det forventes, at brugerne anvender bybusser til at transportere sig til og fra opsamlingsstederne. Prisen for flex-ture er forskellig fra kommune til kommune. I de billigste kommuner er prisen 4 kr. pr. km., dog mindst 30 kr.
Vi kunne i første omgang kæmpe for at prisen blev nedsat til 4 kr. i alle kommuner – også når turen krydser en kommunegrænse. Sekundært kunne vi kæmpe for en yderligere reduktion af prisen til 3 kr.
Endelig er det vigtigt at arbejde for at kommunerne informerer deres borgere om mulighederne.
Flexbus / Telebus: Flexbus er en bustur, som fremgår af bussens køreplan. En Flexbus kører kun, hvis den er bestilt. Den kører fra og til stoppesteder, der er angivet i køreplanen, og efter de angivne tider i køreplanen.
4.3. Succeshistorier fra de enkelte kommuner i regionen
Information om muligheden for at anvende flex-ordningen
I Skanderborg og Hedensted kommuner har man lavet en folder, som informerer borgerne om alle muligheder for at bruge flex-ordningen. Samtidig er der på kommunernes hjemmeside en let og forståelig beskrivelse af ordningerne.
Billig årskort for pensionister
I Horsens kommune har man indført et årskort for pensionister for 365,- kr. pr. år. Årskortet dækker bybusser samt alle lokale busser indenfor kommunen.