Spørgsmål og svar om sundhed

Dansk Sygeplejeråd (DSR) i Midtjylland har stillet partierne en række spørgsmål – her er Enhedslistens svar

      Jakob02_400

Spørgsmål 1. Øget lighed i sundhed:

Til trods for at vores sundhedsvæsen giver alle borgere ”lige tilbud” i form af gratis behandling og pleje, er der stor forskel på borgernes forudsætninger for at kunne tage imod tilbuddene. Midtjyske sundhedsplejersker oplever eksempelvis, at mange ressourcesvage familier ikke formår at benytte sig af gode, gratis og lettilgængelige tilbud i forbindelse med fødsel og familiedannelse.

Hvad vil dit parti gøre for at sikre, at alle borgere reelt har mulighed for at gøre brug af sundhedsvæsenets tilbud, når behovet opstår?

Svar:

Uligheden i sundhed er et kompleks spørgsmål. Desværre stiger uligheden i sundhed nationalt og internationalt. Vi skal derfor løbende tage højde for de mange forskelligartede årsager. For socialt udsatte familier og borgere betyder det ofte en dårlig start på livet med tidlig sygdom og i værste fald for tidlig død. Rådet for socialt udsatte og SFI har

dokumenteret sammenhæng mellem sociale vilkår og sundhed, hvor fattigdom i den grad påvirker sundheden. Enhedslisten peger på, at der allerede ved familiedannelsen skal sikres en tæt kobling mellem familien og den sociale og sundhedsmæssige indsats, hvor også daginstitutioner og folkeskolen senere inddrages. For de socialt udsatte, psykisk syge og hjemløse, må vi søge at gå nye veje gennem en opsøgende og koordineret indsats, som i langt højere grad sker på borgernes egne præmisser. Det skal derfor gøres lettere og mere fleksibelt for borgerne at få adgang til sundhedsydelser bl.a. gennem hjælp fra kommunale kontaktpersoner.

Spørgsmål 2. Faglig kvalitet:

Det skrives og tales ofte om, at det danske sundhedsvæsen skal være verdens bedste. Men

midtjyske sygeplejersker oplever i stadig stigende grad en uoverensstemmelse mellem de krav, der stilles til deres arbejde – eksempelvis i form af høje krav til øget patientinddragelse, dokumentation og faglig kvalitet i opgaveløsningen – og de ressourcer, politikerne stiller til rådighed for løsningen af opgaverne. Det påvirker bl.a. kvaliteten af de faglige ydelser og sygeplejerskernes arbejdsmiljø negativt.

Hvad vil dit parti gøre for at sikre og udvikle kvaliteten af de sygeplejefaglige ydelser til borgerne?

Svar:

Man kunne ønske sig ansattes faglighed og arbejdsvilkår overvåget lige så intenst som aktiekurser og overskud i medicinalindustrien. Vi bruger 8.3 % af BNP på sundhed. Danmark ligger på en 7. plads ved sammenligning af OECD-landenes udgifter til sundhed inklusiv omsorg og pleje, men er blot nummer 20, når pleje og omsorg udtages. Ved seneste finanslov søgte Enhedslisten sammen med regering og SF derfor at tilføre flere ressourcer til området og samtidig få udlagt nogle trædesten for udviklingen af det fremtidige sundhedsvæsen. Desværre er stigende udgifter til medicin, sammen med et underbudgetteret sygehusbyggeri, med til at underminere disse tiltag, så personalet endnu en gang må holde for. Enhedslisten vil derfor gerne i samarbejde med interesse – og faglige organisationer herunder DSR – rejse krav om bedre ressourcer for at skaffe rum til ledere og sygeplejersker som grundlag for øget faglighed og bedre arbejdsmiljø herunder ressourcer til uddannelse, videreuddannelse og forskning.

Spørgsmål 3. Sundhedsvæsenets økonomiske rammer:

De økonomiske rammer og principper, der styrer sundhedsvæsenet, fører til en række problemer for borgerne. Budgetlov, økonomiaftaler og afregningssystemer har ført til gentagne sparerunder på hospitalerne og i kommunerne. Det har eksempelvis den konsekvens, som midtjyske sygeplejersker ofte oplever, at hospitalerne bl.a. er tvunget til at udskrive borgere tidligere og tidligere for at få den regionale økonomi til at hænge sammen – ofte uden hensyntagen til de kommunale ressourcer og tilbud.

Er det på tide at gøre op med de nuværende styringsmodeller i sundhedsvæsenet og finde en ny model, der faktisk giver sammenhængende forløb for borgerne og høj kvalitet i sundhedsvæsenets behandling og pleje?

Svar:

Det korte svar er JA. Men et er styringsmodeller. Afgørende er jo, om der er balance mellem aktiviteter og ressourcer til dem, der løser opgaverne. Vi ser intensivering af plejen på hospitaler, samtidig med at patienter i langt højere grad overgår til ambulant behandling, og stadig flere overgår til behandling i eget hjem. Det er derfor nødvendigt at se på den fælles finansiering kommunalt og regionalt. Den nuværende DRG økonomimodel må derfor også revurderes, således at parametre, der sikrer kvalitet i behandling, pleje og rehabilitering, får den fornødne vægt. Hele managementstænkningen må tages op til debat. Der skal ske afbureaukratisering og regelforenkling i forhold til den daglige drift, og der må sikres økonomisk gennemskuelighed, hvor ønskede omstillinger sammenholdes med faglige vurderinger, således at det ikke blot er de økonomiske hensyn, som styrer. Der skal sættes fokus på tillid, faglighed og faglig ledelse i modsætningen til det nuværende målings og kontrolsystem.