Tale ved 1. maj møde 2019 i Bjerringbro v/Else Kayser

Tak for invitationen til at komme her og tale ved jeres 1. maj møde i Bjerringbro. Jeres historie kan jo føres helt tilbage i det tidlige 1800 tal. Byen var dengang udskibningssted for pramdragerne på Gudenåen. I dag er byen nu mere kendt som hjemkommune for Grundfoss, der er en verdensomspændende virksomhed.

Dette er et eksempel på, hvordan globaliseringen udvikler sig i rivende hast. Vi rejser ud og henter folk her til landet i en gensidighed tillid uden tanke på trosopfattelse eller etnicitet. Når vi i dag samles her på den 1. maj, så er det for at markerer betydningen af det internationale fællesskab. Som der står i en gammel arbejdersang. ”Der går om vor klode et blodrødt bånd, det binder os sammen, vi går i hånd i hånd, der lyder et navn vi alle for står – Solidaritet”

1. maj dagen er en markering af den fælles internationale solidaritet, som omfatter kampen for lighed og fællesskab, kampen for ordentlige løn og arbejdsvilkår, men også kampen for humanisme, menneskerettigheder og fællesskab.

Det er et fællesskab, hvor vi møder hinanden i tillid, i åbenhed, i gensidighed og i fælles håb. Det er disse værdier, som indgår i grundlaget for vores fælles velfærdssamfund.

(Solidaritet og fællesskab)

Fællesskab og solidaritet har altid været og vil altid være det bærende grundlag for væsentlige forbedringer for den arbejdende befolkning, både nationalt og på tværs af grænser. Det så vi for nylig, da 3 F fik sat fokus på de stærkt underbetalte udenlandske lastvognschauffører. Vi har også set det indenfor dele af byggeindustrien, hvor TV afslørede en grov udnyttelse af udenlands arbejdskraft.  Det er et udtryk for grådighedens væsen. En grådighed som vi også oplever indenfor finansverdenen – hvidvask for mindst 1500 milliarder i Danske bank. Solidariteten er det bærende i kampen for social tryghed og i kampen for lighed i sundhed. Solidaritet er at stille sig ved siden af den svage og gøre den svage stærk med henblik på at kunne mestre sit eget liv.

(Klima og fred)

Men 1. maj er også dagen, hvor vi sætter fokus på kampen for freden, sammen med kampen for klodens overlevelse som altafgørende for vores fælles fremtid. Det er en fremtid, hvor klimaspørgsmålet og den fredelige sameksistens er og bliver afgørende, hvis vi skal dæmme op for det stigende antal af flygtninge og de stigende folkevandringer. Jeg er overbevist om, at ingen mennesker ville sætte sig i faldefærdige både eller vandrer gennem ørkner – hvis de troede, at der var håb og fremtid i deres egne hjemlande.

(Ulighed)

Desværre oplever vi i dag en stigende ulighed, både nationalt og internationalt.

Der er en stigende ulighed mellem rige og fattige nationer, men uligheden viser sig også nationalt i vores fælles samfund her i Danmark. Vi har ikke brug for flere biler og flere skattelettelser. Vi har brug for offentlig velfærd og social tryghed, hvor fællesskabet sikrer tryghed for vores børn, vores ældre, folk på overførselsindkomst og vores syge. Hvor vi sikrer ordentlige rammer for vores skolebørn. Hvor vi understøtter en levende kultur som en del af vores hverdag som giver smil på læben og nysgerrighed for fremtiden.

(Dagen før dagen)

1.maj er i år er kendetegnet ved at være dagen før dagen, nemlig afventende svaret på hvornår der udskrives valg. Fastsættelse af valgdatoen er blevet trukket i langdrag.

Det klæder ikke just det aktive demokrati, men det bidrager desværre til at tage luften ud af den kommende valgkamp. Men måske er det den situation, som Statsministerens ønsker i håbet om, at usikkerheden kan fastholde ministertaburetterne.  Det må ikke lykkes. Vi vil da derfor give den blå blok kamp til stregen for et få et regeringsskifte, og for at få en ny politik i den brede befolknings interesse. Gennemførte forringelser skal og må rulles tilbage. Det bliver en udfordring for den nye Statsminister.

(Fremtidens velfærdsamfund og sundhedsreform)

Det programmerede forslag til ny sundhedsreform, som statsministeren troede på kunne fastholde ham på magten, synes at have tabt terræn og med god grund. Man kan nemlig ikke erstatte demokrati med teknokrati og embedsmænd.  Befolkningen har gennemskuet, at den nye sundhedsreform er et slet skjult forsøg på endnu engang at forsøge, at få en stigende privatisering ind i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har ikke brug for nye reformer, men vi har brug for at fortsætte den udvikling og de reformer, der allerede er igangsat. Det drejer sig om forsat udbygning af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen i tæt samspil mellem Region, kommuner og praktiserende læger. Vi er allerede i gang med at opbygge de nye sundhedshuse. Til færdiggørelse har vi dog fortsat brug for flere ressourcer – både økonomiske og flere ansatte – ikke mindst i forhold til regionens store universitetshospital i Skejby. Fra Enhedslisten peger vi på en økonomisk indsprøjtning på 2 milliarder til hospitalerne, 1 milliard til psykiatrien og minimum en 2 % årlig vækst for at kunne indfri det stigende antal ældre patienter med de mange lidelser og skavanker der følger med alderen. Samme bekymring har vi overfor det stigende antal unge, der rammes på den mentale sundhed allerede fra teenageårene. Det bliver morgendagens udfordring. Vi har brug for at frisætte regioner og kommunerne i deres arbejde med at gennemføre de igangværende reformer. Vi støtter det fælles initiativ, som går op imod budgetloven, der begrænser arbejdet i Regionen og i kommunerne. Den lov er i bund og grund et resultat af og værktøj for EU´s finanspagt og undergraver det lokale selvstyre. Mange analyser viser, at de hospitalsansatte i dag løber hurtigere og hurtigere.  Ja, vi har jo alle selv set det i den TV –serie, der hedder ”Undskyld vi svigter vores patienter”.  Fakta er, at de opgaver, som personalet i 2001 havde 60 minutter til at skulle løfte, har personalet kun 40 minutter til i dag

 (Valget og Enhedslisten)

Når Enhedslisten går til valg, sker det med afsæt i det overordnede mål om at skabe et trygt samfund for alle og ikke kun for de få og for dem der har penge. Vi ønsker er stærkt fællesskab og et stærkt og levende demokrati, hvor alle har mulighed for deltage og blive hørt.

Vi peger på 5 overordnede mærkesager,

  • Grøn omstilling,
  • Fælles velfærd,
  • Tryghed ved sygdom og arbejdsløshed,
  • En værdig og balanceret boligpolitik, hvor folk har råd til at bo. Vi skal ikke straffe udsatte, men støtte udsatte boligområder.
  • Kontrollen skal tilbage hvad angår banker og finanspolitik. Der må tages et opgør med hvidvask og skattefusk. Vi har brug for husly og ikke skattely.

Grøn omstilling

  • Vi har kun en klode og den har ingen navlestreng, hvorfra der kan sikres nyt ilt eller blodforsyning, men den har heller ikke noget kloakafløb, hvor vi kan hældet affaldet ud. Vi er kortsagt i hinandens vold.  Derfor er det godt, at FN´s klimamål har fået en stigende opmærksomhed, og det er godt at se, hvordan ungdommen er gået ind i spørgsmålet om klimaspørgsmålet – selvom der er som de selv siger: er i 11 time. Vi skal sikre en hurtig grøn omstilling med et samfund byggende på bæredygtighed og i harmoni med naturgrundlaget.

Vi skal sikre en bæredygtig mobilitet gennem en bedre kollektiv trafik. Vi ønsker at investere 40 milliarder i den kollektive trafik, ikke mindst trafikken udenfor de store byer. Billetpriserne skal sænkes, samtidig skal diesel og benzinbiler erstattes af billigere el- eller hybrid biler. Vi vil indføre en progressiv flyafgift, hvor familier stadig kan rejse ud, men hvor det bliver markant dyrere jo oftere man rejser.

 Offentlig velfærd

  • Vi vil genoprette vores fælles velfærd med flere ansatte. Det skal ikke blive et valg mellem flere ansatte på vores plejehjem på bekostning af ansatte i skolerne og i daginstitutionerne, der somme tider minder om nutidens burhøns med alt for få pædagoger. Det kræver. at vi øger den samlede uddannelseskapacitet indenfor lærer, pædagog og sundhedsområdet med flere uddannelsespladser. Vi ønsker at udbygge dialogen mellem de ansatte, og borgerne og politikerne Vi ønsker at udvikle et stærk velfærdsamfund.

Tryghed ved sygdom og arbejdsløshed

  • Vi ønsker et øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og hilser med tilfredshed, at Socialdemokratiet spiller ud med at skaffe flere ressourcer til Arbejdstilsynet. Herigennem kan vi reducere nedslidning og ønsket om tidligere pension. Igen er dette ud fra devisen om, at det er billigere og bedre at forebygge end at helbrede. Øget fokus på uddannelse og livslang læring er det bedste middel til at bryde den sociale arv. Livslang uddannelse er afgørende for at sikre tryghed og lighed i sundhed.

(Pensionspørgsmål)

Mange peger på nødvendigheden af højere og højere pensionsalder, men Enhedslisten ønsker at bevare pensionsalderen på 67 år med lige ret for alle. Vi peger også på et godt seniorliv gennem retten til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efter 40 års beskæftigelse med en ydelse svarende til dagpenge. Samtidig peger vi også på en fleksibel tilbagetrækning, hvor dagpenge kombineres med overenskomstmæssige aftaler. Denne opgave skal løses her og nu efter valget og ikke engang efter 2040.

(Penge må der til.)

Nu vil nogen måske mene, at der ikke råd til velfærd her de kommende år. Og at det jo bare igen er den sædvanlige ønskebrønd.  Men der er råd, fordi det er blot et spørgsmål om fordeling og prioritering indenfor det såkaldte råderum. Som jeg sagde tidligere, så hellere velfærd end skattelettelser.  Siden 2002 er der givet over 50 milliarder i skattelettelser, hvor der samtidig siden 2007er sparet 25 milliarder på velfærdsservice. Tænk bare på skoler og ældreområdet, og tænk på alle de hjemmehjælpstimer der er forsvundet. Og hvad har skatteskandalen ikke kostet vores fælles velfærd.  Det ville give overskud, hvis vi genansatte nogle af alle de skattefolk, som tidligere er blevet opsagt og har forladt skatteområdet. Disse skattefolk ville hurtig tjene sig selv ind i forhold til at følge op på skatte- og momssnyd. Det ville også sikre lighed for loven.  Og hvorfor ikke også rulle selskabsskatten tilbage ?. Den er i dag 22 %.  I 1987 var den 50 %. Hvad med millionær- og formueskat ?, og hvad med at alle de multinationale selskaber, der tjener penge her i landet – uden at betale skat til fællesskabet ?. Hvad med alle de penge, der ligger i fondsmidler og som også hospitalerne er afhængige af i forhold til at skaffe ny teknologi, som var det nåds lens brød ?. Jeg så hellere, at de betalte reelt skat.

(Afslutning)

Jeg kunne blive ved med at læse op fra et omfattende katalog med forslag om, hvor pengene til fællesskabet kunne hentes, hvis der var politisk vilje. En artikel fra Altinget beskriver her for nylig, at de rigeste 10 % i Danmark ejer 76.4 % af den samlede formue. Det må vi kunne gøre bedre, som Nyrup engang sagde det, og som vi siger i Enhedslistens partiprogram, at det, der er besluttet af mennesker, det kan altid ændres af mennesker. Spørgsmålet er hvilken vej man vælger. Vælger man et markedsorienteret samfund eller vælger man et solidarisk og bæredygtigt samfund.

Det kommer an på valget, der træffes.  Vi har et valg og vi står overfor et systemskifte. Enhedslisten er ikke i tvivl, men lad os nu få endnu flere med i forhold at sikre  et systemskifte. Fremtiden tilhører os. God første maj.