Enhedslisten, Region Midtjylland 2025 – 2029

Et retfærdigt og Midtjylland for alle

Uligheden i Danmark er steget markant de seneste årtier, og mange års mangelfuld finansiering har udhulet den offentlige sektor. Også i Region Midtjylland er der markante forskelle og uligheder i sundhed, uddannelse og arbejde. Forskellene ses både mellem dem, der har mindst, og dem, der har mest, samt mellem borgere i de større byer og resten af regionen.

Ud fra vores grundprincipper om lighed, demokrati, ytringsfrihed og bæredygtighed arbejder vi for at skabe et Region Midtjylland for alle.

Udviklingen i regionen skal ikke koncentreres i enkelte større byer. Vi skal have en sammenhængende og retfærdig udviklingspolitik for hele regionen, hvor også de mindre byer og landdistrikter kommer med.

Regionen skal tage en aktiv rolle i den grønne omstilling, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Der skal stilles strenge krav til leverandører, og alle fremtidige investeringer skal være grønne. Samtidig skal regionen gå forrest med grøn jobskabelse og bæredygtige initiativer.

Sundhed for alle

Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men om fysisk, psykisk og socialt velvære. Sundhedspolitik dækker både befolkningens muligheder for et sundt liv, forebyggelse af sygdom og sundhedsvæsenets evne til at forebygge og behandle sygdomme og lidelser for alle.

Der er markante forskelle og uligheder i sundhed – også i Region Midtjylland. Dem, der har mest, har bedre uddannelse og job, lever længere, bruger flere sundhedsydelser og har bedre livskvalitet, selv med kronisk sygdom, end dem, der har mindst.
Den netop vedtagne sundhedsreform adresserer ulighed i sundhed, men i realiteten kun den geografiske ulighed i sundhed, og ikke den strukturelle ulighed, som er betinget af økonomi, uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold. Også i Region Midtjylland er der byer og områder med sundhedsmæssige uligheder, som kræver en målrettet indsats. Denne indsats skal have fokus på at skabe sammenhæng mellem sociale forhold, beskæftigelse, uddannelse og sundhed for at reducere uligheden.

Der skal være mere fokus på sygdomsforebyggelse, med effektive indsatser for bedre kost, mindre rygning, mindre alkohol og mere motion. Derudover er der også en betydelig forebyggende effekt i indsatser, der styrker folks viden og forståelse af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om en sundere livsstil samt vigtigheden af at søge hjælp i tide. Desuden er det vigtigt at støtte tiltag, der styrker og bevarer vores sociale relationer, da de spiller en central rolle i et sundt liv.

Der skal også være mere fokus på rehabilitering. Rehabilitering handler om at hjælpe folk med at leve med konsekvenserne af sygdom og forbedre den nedsatte funktionsevne, som sygdom kan medføre. Målet er at opnå et meningsfuldt liv med bedst mulig livskvalitet.

Kunst i bred forstand og kulturelle aktiviteter har vist sig at have positiv betydning i forhold til sundhed, mental trivsel og rehabilitering. Enhedslisten vil sætte det på dagsordenen i de nye sundhedsråd, i de fremtidige sundhedsplaner samt i hospitalsregi.

Den nye sundhedsstruktur

I de kommende sundhedsråd er det vigtigt, at regionen og kommunerne arbejder sammen om at sikre en god sammenhæng mellem behandling i almen praksis, sygehusvæsenet og kommunale indsatser. Det vil både gavne borgere og hjælpe med at reducere presset på de regionale sundhedsindsatser, især på hospitalsydelser.

De mange års utilstrækkelige finansiering af den offentlige sektor, sammen med pandemien og den demografiske udvikling, har skabt et enormt pres på sundhedsvæsenet – især på hospitalerne. Det har resulteret i forringede arbejdsvilkår for de ansatte.

Ressourcerne til opprioritering af det nære sundhedsvæsen bør ikke tages fra hospitalerne, da de allerede har lidt under mange års underfinansiering. Der skal tilføres nye økonomiske midler, ellers vil hospitalerne fortsat være under et enormt pres.

Den netop vedtagne sundhedsreform har i høj grad til formål at opprioritere det nære sundhedsvæsen, så flere undersøgelser og behandlinger kan foregå tættere på borgernes hjem. Dette vil aflaste hospitalerne ved at reducere antallet af rutinemæssige undersøgelser og kontrolbesøg, der ikke kræver hospitalsbehandling.

Intentionen er god, men Enhedslisten mener, at der mangler ressourcer til at sikre en balanceret fordeling mellem det nære sundhedsvæsen og hospitalerne. I stedet fjernes ressourcer fra de i forvejen pressede hospitaler, længe før investeringerne i det nære sundhedsvæsen har vist sit værd. Samtidig skal hospitalerne fortsat behandle flere ældre og håndtere stigende medicinudgifter, uden at få midler til at følge med udviklingen. Derfor er vi i Enhedslisten stærkt bekymrede for kommende fyringsrunder, urealistiske effektiviseringer og dårligt arbejdsmiljø.

Vi hilser det velkomment, at psykiatrien og somatikken samordnes. Det vil formentlig mindske ulighed i sundhed for borgere med psykiatriske lidelser.

Vi er derimod kritiske over for, at reformen slet ikke adresserer den mest markante udvikling, der er sket inden for sundhedsområdet de seneste år – den kraftige stigning i antallet af sundhedsforsikringer, som øger uligheden i adgangen til behandling yderligere.

Enhedslisten ønsker at fortsætte arbejdet med at styrke regionens sundhedsvæsen ved at bygge videre på de initiativer, vi har bidraget til i de seneste valgperioder:

Vi vil fortsætte arbejdet for en helhedstænkning af sundhedsplaner, der sikrer en sammenhængende og bæredygtig udvikling af sundhedsvæsenet. Derudover vil vi fortsat have fokus på den begyndende genopretning af de mange års nedskæringer på vores hospitaler for at sikre bedre vilkår for både patienter og personale.

Vi mener, at opgaver som f.eks. hospitalsvaskeri bør fastholdes i offentligt regi, og vi ønsker at hjemtage flere opgaver fra private aktører. Det gælder blandt andet det præhospitale område, service- og rengøring samt opgaver, der i dag varetages af private hospitaler og specialklinikker. Vores mål er at videreudvikle indsatsen for et stærkere, mere retfærdigt og offentligt drevet sundhedsvæsen.

Sundhed ud til borgerne

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

sikrer at sundhedsvæsenet i regionen rummer tilbud om både nærhed og højt specialiseret behandling og forskning.
opprioriterer det nære sundhedsvæsen. Almindelige undersøgelser og behandlinger skal flyttes fra hospitalerne til det nære sundhedsvæsen.
øger indsatsen med at oplyse og informere alle borgere i regionen om deres muligheder og rettigheder, hvad angår adgang til de rette sundhedsfaglige ydelser. Dette omfatter ikke mindst hele rehabiliteringsområdet, som også omfatter oplæring i, hvordan man kan lære at leve med kronisk sygdom.
opretter lokale sundheds- og psykiatrihuse i samarbejde med kommunerne. Sundhedstilbuddene i disse huse skal være tilpasset lokalbefolkningens behov for indsatser, der fremmer sundheden dvs. sundhedsfremme, forebyggelse, og rehabilitering. Sammenhængen mellem alle relevante kommunale forvaltningsområder skal sikres for borgere med komplekse behov. Vi ønsker tætte samarbejdsrelationer mellem almen praksis, speciallægeklinikker, skadeklinikker, psykiatriske tilbud, ergo- og fysioterapi, jordemoderkonsultationer, hjemmepleje og sundhedspleje – blandt andet med støtte fra lokal røntgen og blodprøvetagning.
sikrer et øget samarbejde mellem den somatiske, psykiatriske og den social-, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige indsats.
i samarbejde med sundhedsrådene og kommunen, arbejder systematisk med kultur som led i sundhedsfremme, rehabilitering og behandling. Dette skal ske i sundhedshusene og ved genoptræningsfaciliteter i samarbejde med borgerne.
på regionalt niveau sikrer lægedækning i almen medicin i lægehuse og sundhedscentre. Enhedslisten er imod partnerskabsklinikker, også kaldet stråmandsklinikker. De steder hvor almen praksis ikke kan dække behovet, skal regionen sikre lægedækning – for eksempel gennem regionale klinikker, satellitklinikker eller licensklinikker med ansatte speciallæger i almen medicin.
i samarbejde med kommunerne, sikrer en fælles kommunal og regional udgående og opsøgende indsats over for socialt udsatte grupper. Dette kan for eksempel omfatte sundhedsbusser og tandlægeydelser til forsorgshjem og væresteder.
sætter særlig fokus på sygdomme som lænderygsmerter, angst og depression, da disse har stor betydning for folkesundheden, funktionsevnen og livskvaliteten, men ofte får lav prioritet i praksis og forskning. Desværre prioriteres andre sygdomme højere, da de har større prestige og profitmuligheder for stærke kapitalinteresser.
sikrer at den regionale indvandrermedicinske klinik får en opsøgende funktion og samarbejder med borgerforeninger for mennesker med anden etnisk baggrund.
sikrer at både praktiserende læger og hospitalsafdelinger kan henvise borgere og patienter med komplekse sociale, psykiatriske og sundhedsmæssige problemer til den regionale afdeling for socialmedicin og rehabilitering. Dette skal gælde for personer, hvis funktionsevne i hverdagen og arbejdslivet er truet. Den socialmedicinske indsats skal styrkes.
ændrer starttidspunktet for det regionale lægevagtsberedskab fra kl.23 til kl.16. Det vil sikre bedre data som grundlag for en mere målrettet og mere sammenhængende indsats.

Stærke og innovative hospitaler

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

tilfører de fornødne økonomiske midler til hospitalerne for at sikre en høj faglighed, udvikling og forskning. Ressourcerne til opprioriteringen af det nære sundhedsvæsen må ikke tages fra hospitalerne, da de allerede har lidt under mange års underfinansiering.
skaber et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af de 4 regionshospitaler, Aarhus Universitets Hospital og psykiatrien. Samarbejdet mellem regionsrådet og de kommende sundhedsråd skal understøtte dette.
fastholder og udbygger et stærkt samarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College for at sikre Region Midtjyllands sundhedsvæsen en topplacering i national og international sammenhæng.
sikrer målrettede indsatser for at fastholde den nuværende arbejdskraft med gode løn- og arbejdsvilkår samt indflydelse på egen arbejdssituation.
sikrer en målrettet introduktion af nyuddannede og nyansatte samt en stærk indsats inden for klinisk uddannelse og faglig udvikling – alt sammen for at styrke rekruttering og fastholdelse.
åbner op for udenlandsk sundheds- og servicepersonale, der søger til landet, da vi mangler sundhedspersonale. Derudover bør indsatsen for sprogundervisning samt forståelse af sundheds- og kulturbegreber styrkes.
giver ledere og ansatte større frihed til at sikre mest mulig sundhed for pengene. Dette skal ske med afsæt i vedtagne regionale sundhedsplaner og gennem forbedringer baseret på transformation og “vælg klogt”-tilgangen.
målrettet udvikler sundhedskompetencer hos både personale og borgere for at fremme større lighed i sundhed.
sætter øget fokus på sårbare og underprioriterede patientgrupper.
bygger videre på erfaringerne fra COVID-19 og øger fokus på infektionshygiejne samt forbedrer rengøring og hygiejne på hospitaler og sociale institutioner. Dette vil reducere risikoen for infektioner og unødvendigt lange indlæggelser.
systematisk integrerer kultur i sundhedsfremme, rehabilitering og behandling på hospitalerne i tæt samarbejde med borgerne.
styrker de arbejdsmedicinske klinikker med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Der skal være øget hjælp til borgere, der rammes af nedslidning som følge af et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø.
prioriterer den arbejdsmedicinske forskning, som kan bidrage til viden om arbejdets indflydelse på fysisk, psykisk og socialt velbefindende.

Øget fokus på psykiatrien

Mennesker med psykiske lidelser bliver ofte overset i sundhedsvæsenet, selvom psykiske sygdomme er blandt de mest udbredte folkesygdomme. Den mentale sundhed i Danmark er forværret gennem de sidste 10 år, og hver 10. dansker – svarende til mindst 500.000 mennesker – har en diagnosticeret psykisk sygdom.

Samtidig med at behovet for psykiatrisk behandling stiger, er antallet af psykiatriske sengepladser faldet. Medarbejderne skal samtidig tage sig af flere patienter, hvilket skaber et enormt pres. Ventetiderne bliver længere, og støtten på specialiserede botilbud er ofte utilstrækkelig og præget af besparelser. Det fører til travlhed og udbrændthed blandt personalet – og i sidste ende til personaleflugt.

Psykisk sygdom rammer heller ikke alle lige hårdt. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) lider 78 % af socialt udsatte borgere af psykisk sygdom i større eller mindre grad.

En forbedring af danskernes mentale helbred kræver en udvikling hen imod et inkluderende og solidarisk samfund, hvor alle har ret til et godt liv med meningsfulde relationer, økonomisk tryghed og gode levevilkår.

Vi har brug for at videreudvikle behandlingen af psykiske sygdomme, så den ser på hele mennesket i den livssituation, det befinder sig i.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

tager en helhedsorienteret tilgang, hvor der samarbejdes på tværs af afdelinger for at sikre en sammenhængende indsats for borgere med både psykiske og fysiske lidelser.
tilbyder flere berigende aktiviteter på de psykiatriske afdelinger, såsom sport, musik, skriveforløb og andre kreative processer. Derudover skal der skabes et fælles miljø med personale, peers og samtaler baseret på professionelle terapeutiske metoder.
anerkender psykologsamtaler som et ligeværdigt behandlingstilbud på linje med andre muligheder.
Sikrer at alle behandlingstilbud tilbydes ligeværdigt.

Fra psykiatriplaner til virkelighed

Enhedslisten støtter både den nationale psykiatriplan og Region Midtjyllands psykiatriplan for 2024. Vi bakker også op om Sundhedsstyrelsens oplæg til rækkefølge og prioritering af de planlagte indsatser.

Vi hilser det velkomment, at psykiatrien omsider sidestilles med somatikken på både fagligt, forskningsmæssigt og økonomisk niveau. Vi understreger dog, at det er nødvendigt at fastholde et vedvarende fokus på at følge op på denne udvikling.

For at sikre, at de gode intentioner i psykiatriplanen bliver realiseret, vil Enhedslisten arbejde aktivt for, at de planlagte indsatser bliver iværksat løbende i overensstemmelse med den fastsatte rækkefølge og prioritering.

Derudover vil Enhedslisten arbejde målrettet for at sikre, at psykiatrien får de nødvendige økonomiske ressourcer, så både den nationale og den regionale psykiatriplan kan gennemføres rettidigt.

Endelig vil vi nøje overvåge, at de nationale midler, der er øremærket psykiatrien, rent faktisk anvendes til formålet i regionen.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

reelt nedbringer ventetiderne i psykiatrien og sikrer den nødvendige sengekapacitet.
bedre informerer alment praktiserende læger om henvisningsmuligheder til psykiatrisk og psykologisk hjælp.
tilknytter børne- og voksenpsykiatere i alle sundhedshuse.
styrker det tværfaglige samarbejde om psykisk syge med samtidig misbrug, så ingen bliver tabt mellem to stole.
involverer brugere, beboere og pårørende i både evalueringen af de psykiatriske tilbud og udviklingen af nye løsninger, i overensstemmelse med regionens demokrati principper.
sikrer, at beslutninger om tilbud og behandling, herunder medicinering, altid træffes af kompetente læger.

Særlig indsats for børn og unge

Den mentale sundhed blandt børn og unge er under pres som aldrig før. En samfundsudvikling præget af stigende præstationspres bidrager til at stadig flere børn og unge oplever problemer med det mentale helbred. Derudover er antallet af børn og unge under 18 år med en psykiatrisk diagnose er steget markant i løbet af det sidste årti, og pr. 1. januar 2023 havde 6,3% af denne aldersgruppe en psykiatrisk diagnose – en stigning på hele 39% over 10 år. Disse tal vidner om et stigende behov for en styrket psykiatrisk indsats, hvor tidlig forebyggelse, bedre behandlingstilbud og kortere ventetider er afgørende for at sikre børns og unges trivsel.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

reducerer ventetiderne for børn og unge i psykiatrien.
styrker samarbejdet mellem kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital og relevante uddannelsesinstitutioner. Målet er at sikre en tidlig indsats for sårbare børn, unge og deres familier. For eksempel kan udredning af ADHD med fordel foregå i PPR-regi for at reducere presset på de psykiatriske afdelinger.
opprioriterer den udgående funktion fra børne- og ungepsykiatrien over for de særligt sårbare unge, så behandlingen i større omfang kan foregå i eget hjem.

Det specialiserede socialområde – borgeren i fokus

Region Midtjylland driver en række specialiserede sociale tilbud for børn, unge og voksne. Disse omfatter både dag- og døgntilbud til borgere, der i en kortere eller længere periode har brug for en særlig indsats i hverdagen.

Alle borgere med særlige behov skal have adgang til et individuelt tilpasset tilbud, der fokuserer på sundhed og livskvalitet. Mange i denne målgruppe har en kortere levetid og har brug for støtte i hverdagen for at opnå en rimelig livskvalitet.

Enhedslisten mener, at regionerne bør have ansvaret for en større del af det specialiserede sociale område, da det vil give bedre tilbud på baggrund af et større befolkningsgrundlag.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

opkvalificerer både faglært og ufaglært personale på bostederne. Samtidig skal der gøres en større indsats for at fastholde medarbejdere og sikre en tværfaglig sammensætning af personalet.
giver beboere på bosteder mulighed for at deltage i kultur- og sportsarrangementer med ledsager.
giver borgere på bosteder flere dages ferie med ledsager, så borgerens livskvalitet forbedres.
investerer i tilstrækkelig økonomi i udviklingen og forskning af det specialiserede sociale område i regionerne.
Sikret af tvang på bosteder og brug af beroligende medicin nedbringes.
styrker indsatsen for faste plejeteams både på bosteder og for borgere med paragraf 85-støtte. Dette skal sikre en sammenhængende pleje med fokus på hele mennesket.

En demokratisk region der samarbejder

Demokratiet er ikke statisk – det skal løbende plejes og udvikles for at sikre en levende politisk kultur og et aktivt organisationsliv.

Tidligere var politiske partier med mange medlemmer krumtappen i det udøvende demokrati på både nationalt og lokalt plan, herunder i Folketinget, regionsråd og byråd.

I dag er mindre end 3% af befolkningen medlem af et politisk parti. Nye demokratiformer må udvikles som grundlag for at øve politisk indflydelse. Samtidig er 90% af befolkningen engageret i mindst én frivillig forening eller NGO, såsom fagbevægelse, miljøbevægelser, sociale bevægelser og patientforeninger.

For Enhedslisten er det vigtigt at række ud til bevægelser som grundlag for at skabe fælles forandringer og udvikle en ny og fælles velfærd.

Det levende demokrati skal ske i et tæt samspil mellem de politiske partier og borgerne, frem for at de folkevalgte lukker sig om sig selv.

Enhedslisten vil arbejde for at de 9 vedtagne grundprincipper for brugerinddragelse i Region Midtjylland udbredes og bruges. Målet er at udvikle demokratiet og borgerinddragelsen i hele regionen.

Den nye sundhedsreform fører til færre folkevalgte i regionen. Det forpligter til at tænke nyt.

Regionen skal tage initiativ til et tættere samarbejde med kommunerne for at sikre bedre koordinering, sammenhængende sundhedsindsatser og mere effektive løsninger for borgerne.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

i samarbejde med sundhedsrådene og med afsæt i de vedtagne demokratiprincipper, inddrager foreninger og bevægelser i politikudvikling og samskabelse.
iværksætter projekter, hvor regionsrådet i samarbejde med kommunerne afholder fælles debatmøder med borgerne om velfærdsspørgsmål om f.eks. sundhedsydelser, sundheds- og psykiatrihuse, uddannelsespolitik, grøn omstilling og kollektiv trafik.
sikrer at alle folkevalgte partier får plads i både det regionale forretningsudvalg og lokale sundhedsråd.
sikrer de ansatte på regionens arbejdspladser indflydelse på løn-, arbejdsforhold og faglig udvikling gennem deres repræsentanter i TR- og MED-aftaler.
baseret på analyser, sikrer tilstrækkelig uddannelseskapacitet på alle fagområder.
åbner op for ansættelse af udenlandsk personale gennem en målrettet introduktion og kompetenceudvikling, herunder sikring af sprog og kultur.
skaber flere og bedre jobmuligheder for personer med handicap på regionale arbejdspladser.
sikrer at de ansatte jf. Folketingets ombudsmand, på egne vegne har en udstrakt ytringsfrihed sammenholdt med gældende regler for tavshedspligt.
stiller krav om og fører kontrol med sociale klausuler og kædeansvar i regionalt udbudte bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter. Dette inkluderer krav om uddannelses- og praktikaftaler og skal ske i samarbejde med fagbevægelsens repræsentanter.
giver ansatte i Region Midtjylland mulighed for at søge en specialuddannelse i tolkning som en del af de daglige driftsopgaver. Dette vil sikre bedre forståelse af vigtig information, når patienten eller lægen ikke taler tilstrækkeligt godt dansk.
udarbejder en handlingsplan for LGBT+ området i samarbejde med relevante organisationer. Målet er at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+- personer, både ansatte og patienter/beboere. Social- og sundhedsvæsenet skal være tilgængeligt for alle, uanset kønsidentitet og/eller seksuel orientering.
udarbejder en tilgængelighedspolitik, der sikrer bedre adgang for handicappede med forskellige funktionsnedsættelser. Tilgængelighed skal indtænkes i alle bygge- og renoveringsprojekter. Derudover skal et kontaktforum med relevante organisationer etableres for at sikre inddragelse af handicappede.

En grønnere region

I sammenhæng med sundhedsreformen bliver mange opgaver på det grønne område fjernet fra regionens arbejdsfelt. Men vi vil arbejde hårdt på, at regionen stadig skal have en grøn profil.

Vi står midt i en klimakrise, fordi vores samfund stadig er styret af snæver økonomisk vækst og profit, hvilket har alvorlige konsekvenser globalt. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi katastrofale følger. Over hele verden – også i Danmark – oplever vi allerede ekstreme vejrfænomener som storme, orkaner, voldsomme regnskyl og tørkeperioder, der truer mennesker, dyr og biodiversitet. Miljøproblemerne ses dagligt, blandt andet i form af forurening af vores dyrebare grundvand.

Det er afgørende, at vi handler nu. Derfor har Enhedslisten udarbejdet en omfattende plan for en socialt retfærdig grøn omstilling i hele landet. Vi ønsker et samfund, der ikke er fokuseret på snæver økonomisk profit, men på øget livskvalitet for alle. Et samfund, hvor almindelige menneskers og naturens behov prioriteres over markedskræfterne.

I regionen arbejder vi målrettet for en retfærdig grøn omstilling. Heldigvis har et flertal lyttet, og flere grønne initiativer er allerede sat i gang – men vi er langt fra i mål. Enhedslisten mener, at regionen som minimum skal opfylde målet om 70% CO₂-reduktion, og samtidig arbejde for CO₂-neutralitet hurtigst muligt. Et afgørende skridt mod dette er en omfattende satsning på genbrug og cirkulære principper.

Indsatsen skal intensiveres, og i den kommende valgperiode vil vi arbejde for, at Region Midtjylland går forrest i en hurtigere gennemførelse af en socialt retfærdig og grøn omstilling. Derfor skal regionen indtage en inspirerende rolle i klima- miljø- og ressourceindsatsen. Indsatsen går både på tværs af kommuner, civilsamfund, virksomheder og borgere i hele regionen.

Samtidig vil Enhedslisten arbejde for at styrke den forskningsmæssige indsats, så vi kan finde endnu flere løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

reducerer ressourceforbrug, miljøpåvirkning og klimaaftryk fra de produkter, regionen bruger.
prioriterer affaldsforebyggelse, øger genbrug og stiller strengere krav til genanvendelse. På den måde kan vi styrke den cirkulære økonomi og reducere ressourcespild.
intensiverer klima- og miljøindsats gennem partnerskaber med kommuner og organisationer. Regionen skal støtte kommunernes indsatser imod klimaforandringer ved at lave genopretning af biodiversiteten, vådområder, tørvemoser mm.
etablerer solceller på alle egnede flader på regionens arealer.
sikrer at regionens kantiner serverer økologiske måltider lavet af lokalt producerede råvarer.
stiller krav om og styrker anvendelsen af cirkulære principper i indkøbspolitikken, både i forhold til produkters levetid, mulighed for reparation, genanvendelighed af materialer samt miljøpåvirkning og CO2-aftryk.
samarbejder aktivt med leverandørerne for at stimulere fremstilling af produkter, der lever op til regionens krav om bæredygtighed.
vægter alle fremtidige investeringer i regionen med fokus på deres positive effekt på den grønne omstilling og klima- og ressourceaftrykket.
markant reducerer klimaaftrykket fra transport af varer, patienter og medarbejdere. Dette skal ske ved at minimere unødig kørsel og hurtigst muligt omstille transporten til el.
prioriterer vedvarende energi til driften af hospitaler, institutioner mm. og dermed understøtte omstillingen til et samfund uden fossile brændsler.
går forrest i at fremme biodiversitet ved bl.a. at anlægge vådområder og vilde blomsterrige områder på regionens grundarealer.
i samarbejde med Danske Regioner og Sundhedsministeriet, samarbejder om en national pulje til forskning i forureningens sundhedsmæssige konsekvenser for personer, der bor i forurenede områder.
indfører cirkulære principper i forhold til udbud af nybyggeri, vedligeholdelse og evt. nedrivning
prioriterer energieffektivitet og lav klimabelastning ved anskaffelse af IT-løsninger.
arbejder intenst for at midlerne øges til kortlægning af forurenede grunde, til afværgeforanstaltninger for beskyttelse af grundvand og til egentlige oprensninger.
kortlægger PFAS forureninger og igangsætter tiltag. Tiltagene skal ske i et tæt samarbejde med de berørte kommuner i Regionen
fastholder Statens og Miljøstyrelsens ansvar overfor generationsforureningerne på Harboøre Tange. De skal alle spunses ind for at forhindre udsivning af gift til Limfjorden og en totaloprensning skal på sigt iværksættes.

Råstoffer – hensyn til natur og borgere

Råstoffer som sand, grus m.v. er begrænsede ressourcer. Udvindingen skal derfor begrænses til det mindst mulige. Der skal i stedet satses på genbrug.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

presser på for en betydelig statslig afgift på råstoffer gennem en råstoffond. Fonden kan dække kommunale udgifter til trafiksikring og grundvandsbeskyttelse, finansiere samfundsovertagelse af områder efter råstofudvinding samt yde kompensation til borgere, der påvirkes af nye grusgrave i nærområdet.
stopper for indvinding af moler for at bevare natur og biodiversitet, og stopper for indvinding af tørv for at mindske CO2-forbruget.
sikrer at råstofindvinding i langt højere grad sker på naturens betingelser og ikke på erhvervets.
nedsætter forbruget af råstoffer gennem partnerskaber med entreprenører, industrien og kommuner.

Mobilitet og kollektiv trafik

Som følge af sundhedsreformen bliver mange opgaver inden for mobilitet og kollektiv trafik fjernet fra regionens arbejdsfelt, men vi vil fortsat arbejde for, at regionen skal have en grøn og brugervenlig profil på området.

Enhedslisten ønsker at løse fremtidens udfordring med mobilitet gennem miljørigtige og fælles løsninger. Vi ønsker en fleksibel og klimavenlig kollektiv trafik. Vi ønsker elektrificering af jern-banenettet, et fleksibelt busnet med eldrevne busser og prisbillige flexture med eldrevne biler.

Den kollektive trafik er vigtig for et sammenhængende Midtjylland. Det er afgørende for, om befolkningen har mulighed for at rejse inden for og mellem byer, små som store. Desværre er den kollektive trafik i dag både for dyr og for svært tilgængelig for store dele af den midtjyske befolkning. De sidste års stigende priser og konkurrenceudbud af den kollektive trafik har øget uligheden i adgangen til god kollektiv transport i Region Midtjylland.

I Enhedslisten arbejder vi for en mere lige adgang til den kollektive trafik, hvor det hverken er pengepung eller bopæl, der bestemmer. Den kollektive trafik udgør desuden en vigtig del af regionens samlede grønne omstilling. Samtidig anerkender vi, at særligt befolkningen ude i landdistrikterne også i fremtiden har brug for biler i forbindelse med arbejde såvel som fritid. Derfor skal en ny grøn kollektiv trafik være så veludbygget og billig, at det bliver nemmere end at tage bilen, og det skal suppleres med en bedre flextrafik og dele-elbils ordninger. Der er allerede taget grønne initiativer inden for den kollektive trafik, herunder flere elbusser. Initiativerne er dog stadig for få, og det store problem er, at der i aftalen mellem regeringen og regioner slet ikke bliver afsat tilstrækkelige midler til området.

Enhedslisten vil arbejde for at regionen:

udvikler den kollektive trafik, så færre familier behøver en bil nummer to. Der skal være fokus på udfasning af biler i de større byer gennem initiativer, der gør det nemmere at klare sig uden bil.
udvider den skinnebårne kollektive trafik imed flere afgange og bedre forbindelse mellem hovedbyerne. Letbanen ved Aarhus skal udbygges. Flere afgange, flere tog.
reducerer antallet af betalingszoner markant og dermed gør dem billigere.
sikrer bedre, billigere og mere koordineret flextrafik i den vestlige del af regionen og i områder uden for de større byer.
sikrer et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold for chauffører i den kollektive trafik.
hurtigst muligt omstiller den kollektive trafik til el.
etablerer flere elbil deleordninger. Der skal være mange flere el-ladestandere i regionen.
får en større koordinerende rolle ift. den kollektive trafik, herunder flextrafikken, med ensartede og lave takster. Styringen af mobiliteten bør samles hos færre aktører – fra de nuværende 22 til 3-5 aktører – for at skabe bedre sammenhæng og effektivitet.
koordinerer og understøtter kommunernes indsats i etableringen af “supercykelstier” – til gavn for folkesundheden og miljøet.
kan tilbyde prisbillige rejsekort/apps til unge og pensionister, der dækker alle transportformer i regionen.