Valggrundlaget

SUNDHED OG SYGEHUSE

Sundhed og forebyggelse

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ser sundhed som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom.

Vi går derfor i Enhedslisten ud fra et helhedssyn på menneskets sundhed og på sammenhæng mellem samfundsforhold og sundhed.

Vi arbejder derfor også for lighed i sundhed, både når det gælder økonomisk formåen, og når det gælder mulighederne for at komme til orde og blive hørt.

Mennesket før markedet

Sundhed er et fælles samfundsmæssigt gode, og det kræver derfor samfundsmæssige inve-steringer – dvs. at det offentlige Danmark påtager sig den økonomiske forpligtigelse for til stadighed at udforme et sundhedsvæsen, som modsvarer befolkningens behov for professionel indsats på området.

Sundhed er ikke en vare, der kan købes og sælges, men er et resultat af, hvordan vi som samfund formår at skaber betingelser, der sikrer opnåelse af sundhed.

En målsætning om at yde en professionel indsats for at opfylde befolkningens sundhedsbehov kan ikke forliges med spekulation og markedsgørelse i forhold til sundhed. Markedsgørelse er ensbetydende med jagt på profitmaksimering og ikke en søgen efter den sundheds-økonomisk bedste løsning. Markedsgørelse vil altid betyde skævvridning af sundhedssystemet med spild af ressourcer, der må tages fra andre områder, samtidig med at ulighed i sundhed blot øges.

Det er derfor centralt, at det offentlige Danmark – og dermed også regioner og kommuner – fastholder den økonomiske forpligtigelse i forhold til sundhedsvæsenet som en del af den offentlige velfærd.

Enhedslisten afviser derfor også individuel brugerbetaling som en del af finansieringen af sund-hedsvæsenet, da det vil betyde en øget ulighed i sundhed.

Derfor skal regioner og kommuner også fastholde kravet om styring og finansieringen i forhold til private udbydere – læger, terapeuter, privathospitaler m.m. – der på vegne af det offentlige Danmark leverer sundhedsydelser til danskerne.

Når vi i Enhedslisten er modstandere af markedsgørelse, gælder det også den måde den offentlige sektor styres på – vi afviser således udlicitering, konkurrenceudsættelse som acceptable styrings-instrumenter for det offentlige.

Udlicitering låser forholdet mellem region/kommune og den private aktør og begrænser derved den offentlige sektors handlefrihed og handlemuligheder, og tjener således ikke til innovation af den offentlige sektor.

Og der er i høj grad brug for fornyelse af den offentlige sektors måde at handle og at se sig selv på.

Regionen har udsendt forslag til sundhedsplan, hvor der på mange måder er et paradigmeskift i holdningen til borgeren som den centrale aktør i eget liv.

Enhedslisten er enig i denne tanke og vil medvirke til at skabe et sundhedsvæsen, der netop kan leve op til dette.

Vi skal ikke tilbage til det gamle sundhedsvæsen – som altid ”vidste bedst” om, hvad borgeren/ patienten havde brug for. Vi afviser derfor også brugerbetaling som metode til at styre borgernes brug af ”egen” læge eller andre sundhedsydelser.

I stedet ønsker vi et sundhedsvæsen, der bygger på sundhedsmedarbejdernes professionelle viden og engagement – et sundhedsvæsen, hvor de sundhedsprofessionelle er borgeren/patientens samarbejdspartner i et ligeværdigt møde.

Vi skal derfor have ledelser, der formår at udvikle personalets ressourcer – læger, sygeplejersker, terapeuter, kost- og ernæringspersonale, social- og sundhedsassistenter, portører m.fl. – således, at der til stadig er et effektivt sundhedsvæsen, der kan opfylde befolkningens sundhedsbehov.

Det stiller krav om, at fagledelse igen kommer i fokus som midlet til at sikre udviklingen af et sundhedsvæsen, hvor samspil mellem professionelle og borger/patient er i centrum.

Det sammenhængende sundhedsvæsen

Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor borger/patient altid tilbydes den rigtige løsning – første gang.

Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor det ikke sker overflødige genindlæggelse eller overbelægning på medicinske afdelinger, og hvor borgerne aldrig oplever at være kastebold mellem sektorerne.

Vi ønsker et sammenhængende sundhedsvæsen som forudsætning for, at der på individuelt plan kan skabes sammenhængende patientforløb og sammenhængende sundhedsforløb.

  • Det fordrer, at kommuner og region tager fælles ansvar og samarbejder om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Det kræver, at regionen ophører med at udskrive patienterne alene fordi de er færdigbehandlede, uden at have sikret, at den nødvendige efterfølgende hjælp og støtte er aftalt i et tæt samarbejde med kommunen og med ”egen” læge.
  • Det kræver, at region og kommuner indgår et samarbejde om udvikling og uddannelse af et tilstrækkeligt – og et tilstrækkeligt kvalificeret – personale.
  • Det kræver også, at kommuner og regioner arbejder sammen for at påvirke Folketinget til at tilrettelægge lovgivningen sådan, at der ikke opstår ”kassetænkning”, hvor det er det økonomiske incitament – ikke patienten/borgerens behov – der er styrende.

Enhedslisten vil støtte udviklingen af et sundhedsvæsen med mange facetter:

Regionshospitaler med Fælles AkutModtageEnheder ( FAME)

Regionshospitaler med skadestuer.

Præhospitale akuttjenester ( blå blink)

Men også det nære sundhedsvæsen med ”egen” læge, lokale sundhedstilbud i form af sundhedshuse og sundheds- og skadeklinikker, hjemmesygepleje, hjemme- og sundhedspleje mm.

I det moderne hospitalsvæsen sker der stadig specialisering og centralisering bl.a. på baggrund af den medicinsk teknologiske udvikling, men også på baggrund af den økonomiske styring, som staten lægger for området.

Regionens universitetshospital skal på baggrund af forskning og faglig udvikling have en stærk og tydelig opgave med at udvikle nye og forbedrede behandlings-, pleje- og rehabiliteringsmodeller til brug i det øvrige sundhedsvæsen herunder først og fremmest de øvrige regionshospitaler.

Udviklingen har også betydet, at de akutte modtagelser og skadestuer er blevet samlet på regionens fem akutmodtagende hospitaler i Herning, Viborg, Randers, Horsens og Aarhus.

Vi mener, der bør oprettes akutklinikker på de øvrige sygehuse i regionen, som kan varetage lettere skadesopgaver, og vi vil arbejde for, en bedre dækning med akutbiler bemandet med læge, sygeplejerske eller paramediciner.

De fremtidige regionshospitaler

Region Midtjylland er i gang med meget store sygehusbyggerier – i Herning, Viborg og Aarhus.

Byggerierne – og finansieringen – er overordnet tilrettelagt af VK-regeringen på baggrund af anbefalinger fra et ekspertudvalg.

Vi kan konstatere, at der er afsat for få penge til at sygehusene kan bygges som oprindeligt planlagt.

Enhedslisten finder det umådeligt kortsigtet, at byggerier må ”beskæres” for at kunne gennemføres eksempelvis ved, at man fravælger at bygge vaskeri, køkken, p-huse, patienthoteller eller ligefrem er tvunget til at beskære antallet af senge og fravælge hele behandlingsenheder

I stedet for at ”beskære” vil vi forsøge at få regionsrådet til at lægge et pres på folketinget for at afsætte tilstrækkelige midler til at kunne bygge ”fremtidssikrede” sygehuse.

Konkret foreslår vi at der etableres et regionalt centralt vaskeri og dermed ikke får en stor udgift til private vaskerier.

Konkret foreslår vi , at der etableres et regionalt hospitals- apotek med satellitter, hvor alle hospitals-enheder skadestuer, klinikker og ”det nære sundhedsvæsen” får adgang til at udlevere/ handle med den nødvendige medicin, således at det bliver enklere og billigere for borgeren og for samfundet.

Besparelser og overbelægning

Parallelt med at regionens universitetshospital og de øvrige regionshospitaler til stadighed arbejder på udvikling og indførelse af nye behandlingstiltag, foretages der andre steder på hospitalerne stadige besparelser med afsked af personale og reduktion af sengepladser for at overholde den samlede økonomiske ramme.

Disse reduktioner er først og fremmest sket som reduktion af ”medicinske senge”, som – fordi kommunerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til rådighed – desværre ofte har ført til lange perioder med overbelægning på de medicinske afdelinger.

Enhedslisten afviser, at denne udvikling følger en ”naturlov” og vil derfor arbejde for, at der er tilstrækkelige ressourcer både til den nye udvikling og varetagelsen af den ”medicinske patients” behov.

Det nære sundhedsvæsen

Dette indebærer også, at Enhedslisten i regionsråd og kommunalbestyrelser vil arbejde for, at region og kommuner – sammen med lokale foreninger (borgerne) – kan skabe de nære sundheds-væsener med læger, lokale sundhedstilbud og sundhedsklinikker m.m., der kan sikre, at borgeren/ patienten får de relevante tilbud i nærområdet og så vidt muligt undgår indlæggelse.

Også i forebyggelsesarbejdet kan borgerne spille en afgørende rolle, så også her vil vi søge samarbejde med lokale foreninger for at udvikle de lokale tilbud.

Også på arbejdspladserne skal forebyggelsesarbejdet styrkes. Enhedslisten arbejder derfor for – i samarbejde med fagbevægelse og arbejdsgivere – at der genindføres en offentlig bedrifts-

sundhedstjeneste, der kan være den direkte aktør i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladserne (dette gælder naturligvis også regionens egne arbejdspladser).

Herved vil kommuner og region få en samarbejdspartner, således at der kan gøre en fælles indsats for sundhedsfremme og forebyggelse.

PSYKIATRIEN

Behandlingspsykiatrien skal opprioriteres

Psykiatrien har gennem en længere år­række har været underprioriteret i forhold til den øvrige sundheds­sektor. Sundhedsudgifterne til behandling af fysiske sygdomme steg under VKO regeringen med 25 % .   Psykiatrien måtte nøjes med 8 % .

Den nuværende Regering har i sit program slået til lyd for opprioritering af det psykiatriske sundhedsområde og sundhedsministeren har lovet det flere gange.

Men vi mangler stadig at se noget handling.

Finansieringen af psykiatrien er mere end nogensinde afhængig af midlertidige bevillinger fra Folketinget, de såkaldte satspuljer. I 2003 var det 2,3% af psykiatriens samlede budget , i 2010 var det 9,3 %.

Dette er efter Enhedslisten opfattelse helt uholdbart.

Ventelisterne i børne/ungepsykiatrien er ødelæggende lange. Familier går i stykker i ventetiden og sygdomme forværres. Det belaster hele behandlingssituationen med risiko for forringelse af behandlingseffekten.

I voksenpsykiatrien udskrives patienter ofte for tidligt. En næsten rask må vige sin seng for en akut-indlæggelse fordi kapaciteten ganske enkelt er for lille.

Enhedslisten mener at psykiatriske patienter og det psykiatriske behandlingsområde har krav på at blive behandlet ligeværdigt med somatiske sygdomme. Dette indebærer at vi vil arbejde for

  • at regionsrådet rejser krav sammen med landets øvrige regioner om at de midlertidige bevillinger fra satspuljen erstattes af bevillinger på finansloven.
  • at den samlede kapacitet i børne/ungepsykiatrien skal forøges og være så stor, at der gøres et reelt indhug i ventelisterne.
  • at kapaciteten i voksenpsykiatrien skal være så stor, at det kun kommer på tale at udskrive en patient, når det anses for at være forsvarligt ud fra en samlet vurdering af patien­tens situation. Denne vurdering skal ske i et samspil mellem region, kommune og ”egen” læge.
  • at samspillet mellem regionen og kommunerne bliver styrket og “kassetænkning” undgås.

Enhedslisten vil i Regionsrådet arbejde for at der i behandlingspsykiatrien udvikles en kultur , der fremmer en menneskeopfattelse baseret på respekt og ligeværd.

Det er en forudsætning for at behandle et andet men­neske som en ligeværdig person, at man som udgangspunkt tager den anden persons forståelse af sig selv og sin tilværelse alvorligt

Man skal ganske enkelt møde det psykisk sårbare menneske som menneske og ikke kun som patient.

Enhedslisten vil i Regionsrådet arbejde for en ledelsesstil i behandlings-psykiatrien der fremmer en kulturforandring til et holistisk syn på den indlagte, en ledelsesstil der bygger på dialog med den indlagte, dennes pårørende og øvrige netværk. Og inddrager kommunen og ”egen” læge i hele behandlingsforløbet.

Enhedslisten vil i kommunerne arbejde for at kommunen tager sit ansvar for de psykisk sårbare på sig både med den forebyggende indsats og den sociale. Vi skal have flere særlige boliger, flere væresteder og andre uformelle samværsformer for psykisk sårbare mennesker.

Den forebyggende indsats i kommunen og i regionen skal styrkes, fx OPUS ( Opsøgende Psykiatri over for Unge med Skizofreni) og udbredes til andre grupper.

Enhedslisten vil i Regionsrådet arbejde for at Folketinget i forbindelse med en revidering af psykiatri-loven – udtrykkeligt indføres, at behandling og pleje skal gives med respekt for alle menneskers lige værd og det enkelte menneskes værdighed, og at behandlingen skal udføres i en respektfuld dialog.

Personalet skal i dialogen med de pårørende yde en særlig indsats for at involvere disse og involvere et evt. netværk i samarbejdet omkring det psykisk sårbare menneske, både under og efter indlæggelsen.

GRØN OMSTILLING

Vi har stadig kun en jord at leve på, og den skal gerne holde i mange generationer endnu. Hvis det skal lykkes, er vi nødt til at på alle områder og på alle planer, at vælge de løsninger, der er bedst for vores miljø. Vi er også nødt til at vælge noget fra, fordi selv den mindst skadelige løsning vil være ødelæggende for miljøet. Denne holdning vil Enhedslisten lægge til grund for alle de beslutninger, vi træffer i regionsrådet.

Enhedslisten finder det positivt, at der er etableret et samarbejde mellem region, kommuner, varmeværker, energiselskaber m.fl. for at fastlægge fælles strategier for energiomstilling til vedvarende energi. Vi vil holde fokus på arbejdet og gøre vores til, at omstillingen sker hurtigst muligt.

Vi vil arbejde for, at Region Midt udarbejder en målsætning for energirenovering af alle regionens ejendomme og en plan for, hvordan regionens energiforbrug kan basere sig på vedvarende energikilder. Det vil være til gavn for vores miljø og klima og samtidig bidrage til øget beskæftigelse.

Benzin- og dieseldrevne biler hører til de helt store bidragydere til CO2 udledningen. Vi vil arbejde for, at Region Midt udarbejder en målsætning for, hvordan regionen kan bidrage til, at der kommer færre af disse biler på vejene. Det handler om udbygning af den kollektive trafik, men det handler også om at inspirere og måske belønne ansatte i regionen for at lade bilen stå og benytte kollektiv transport eller cykel til arbejde, og udarbejde et system, der gør det let at finde en makker til fælles bilkørsel, hvor bilen er en uomgængelighed.

Det vil være en gevinst for miljøet, hvis vores jord dyrkes uden brug af pesticider. Enhedslisten vil sætte økologi på Region Midts dagsorden. Der er igangsat en omlægning af regionens hospitalskøkner til økologi. Foreløbig er det dog kun Randers, Århus og Risskov, der er i gang med omlægningen, denne proces ønsker vi der sættes mere turbo på, og det skal også være et mål, at der er økologisk mad i alle regionens kantiner.

KOLLEKTIV TRAFIK

Enhedslisten ønsker at udbygge den kollektive trafik i Region Midtjylland. Alle lokalområder skal have gode hurtige og pålidelige forbindelser. Jernbanenettet skal udbygges, og vi støtter lokale initiativer til åbning og genåbning af stationer. Vi ønsker desuden at gøre kollektive trafik billigere bla. gennem fusion af takstzoner.

Enhedslisten vil arbejde for at få genåbne tidligere jernbanestrækningerne og etablere nye – så regionen bindes bedre sammen med kollektiv trafik.

Konkret ønsker vi regionen skal arbejde for

  • at den kommende letbane i Århus bliver udbygget mod Hinnerup-Hadsten og mod Galten-Låsby og videre til Silkeborg
  • oprettelse af regional nærbane fra Kolding til Randers ad de nuværende skinner – om nødvendigt med nye spor nogle steder – og med nye stop i bl.a. Hovedgård, Skanderborg Øst, Stilling, Hasselager, Åby, Mundelstrup, Søften, Laurbjerg og Stevnstrup.
  • at Regionen skal overtage statslige regionale baner. Overtagelse kan bruges til at sikre nærbanedrift og sikre en bedre samdrift mellem tog og busser
  • Sideløbende med at jernbanerne moderniseres skal busdriften forbedres så meget, at den for mange i byerne kan blive et reelt alternativ til bilen og i landdistrikter et reelt alternativ til bil nr. to. Der skal kræses for pendlerne med komfort og arbejds-mulighed, og der skal sikres hurtig fremkommelighed. Ved alle jernbanestationer skal være busterminal og større P-anlæg, så folk i landdistrikterne kan køre til stationen og stille bilen.
  • De svage trafikanter skal sikre bedre. I stedet for at udbygge og udvide vejnettet bør investeringerne i højere grad gå til at separere trafikken med anlæg af cykel- og gangstier langs små og store veje, til busbaner og til korridorer for tung trafik.
  • Den tunge trafik som i dag forpester livet i mange mindre bysamfund skal følge regionalt planlagte kørsels-korridorer.

Det er vores opfattelse, at regionsrådet også bør være aktive og søge at påvirke landspolitiske beslutninger på trafikområdet i en grøn og bæredygtig retning. Regionsrådet skal derfor arbejde for:

  • at godstrafikken på skinner kan genoplives ved at Banedanmark og Trafikstyrelsen fjerner infrastrukturafgiften og de øvrige tekniske hindringer, som gør det kostbart og næsten umuligt at transportere jernbanegods
  • at coastertrafikken til havnene i de indre danske farvande bliver opprioriteret, og gearet til samarbejde med jernbanetrafikken
  • miljøvenlig godstrafik til søs bliver fremmet, ved at der etableres et nødvendigt samarbejde mellem havnene i Thyborøn, Grenå , Randers, Horsens og Århus.
  • at modernisering og udbygning af jernbanenettet får højeste prioritet i trafikinvesteringerne, og derfor ser vi positivt på den foreslåede togfond.