Anden Budgettale 2024, 27.9-23.
Enhedslisten, Region Midtjylland.
Else Kayser
Det er ikke overraskende, hvis befolkningen føler, at serviceniveauet er faldet i de seneste år. Den offentlige velfærd er siden 2015 og frem til 2023 blevet underfinansieret med 22,5 milliarder i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inkl. velstandsregulering. Hvis velfærdsniveauet fra 2015 skal genoprettes kræver det at hele råderummet og mere til investeres i velfærden frem mod 2030. Sådan skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ser man på arbejdstimerne – dette i forhold til det demografiske træk over perioden. Ja, så er der sket et markant fald siden 2010. Et resultat af de mange ås krav om produktivitetsstigninger.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der sket et fald på 8% i timeforbrug. Som de skriver så er en stor del af disse midler, opnået ved at lade det offentlige forbrug halte efter demografi og velstandstrækket, blevet brugt til at sænke skatten.
Tilsyneladende lægger regeringen op til, at denne udvikling skal fortsætte. Skattelettelser på bekostning af velfærd. Det er helt i tråd med hvad Lykke Lars tidlige har meldt ud. Privat velfærd på bekostning af fælles velfærd, også af nogen kaldet omfordeling.
Det er i dette lys at vi skal se de budgetvilkår som regionerne og kommunerne står i og region Midtjylland aktuelt står midt i.
En budgetsituation, hvor vi står overfor end ikke at få dækket det demografiske træk, ikke bliver dækket ind i forhold til stigende medicinudgifter, øget træk af sundhedsydelser på praksisområdet. Hvor vi må stå på mål for manglende dækning af inflation. Som der står i forligsteksten har der været prisstigninger, der ikke er set højere siden 1970’erne. Det er de udgifter, hospitalerne og de øvrige enheder selv skal finansiere. I budgetmaterialet blev vi præsenteret for områder, der var fagligt udfordrede. Vi kan kun frygte at det bliver endnu værre.
Vi kan derfor undre os, når der er politikere der er forundrede over, hvorfor hospitalerne ikke kan styre økonomien. I budgetaftalen beskrives, hvordan der vil ske en stigning i antallet af borgere over 65 år med 7.1%, med de multisygdomme der vil følge. En udvikling, der vil sætte regionens budget under yderlig pres de kommende år. En udvikling vi har tilfælles med de øvrige regioner, bortset fra at vi som region er yderlig ramt af en skævdeling af bloktilskudsfordelingen. En næsten umulig situation at rette op på, da det vil udfordre de øvrige regioner på deres økonomi.
Derfor anerkendelse af formanden for Danske Regioner i at kunne samle de 5 regionsformænd i et fælles krav om flere ressourcer. De yderligere 350 millioner er bare ikke nok i den aktuelle situation. Den samlede budgetramme er ganske enkelt for stram og skoene klemmer. I stedet for at sikre en ordentlig økonomi til regionerne, oplever vi en regering med afsæt i en del og hersk politik frem mod 2030 dele midler ud til kræft, akut, fertilitet og forhåbentlig til psykiatri. År 2030 må blive et lykkens år, hvor det må flyde med mælk og honning, hvis det ikke inden er ædt op af skattelettelser finansieret af offentlig velfærd.
Vi kan kun håbe på at regeringen og ikke mindst Socialdemokratiet kommer til besindelse og vælger velfærd fremfor skattelettelser. Alt andet vil føre til øget ulighed og hvor sundhed bliver en ydelse der sættes i udbud med køb og salg.
I Enhedslisten har vi arbejdet med en stribe af budgettiltag, under inspiration af transformations og innovations dagsordenen. Dette med henblik på at kunne gøre tingene ‘not harder but smarter’. Forslag til at udvikle balance mellem opgaver, ressourcer og bæredygtighed.
Vi har med afsæt i regionens styrende politiske ambition arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme og rehabilitering indenfor somatik og psykiatri. Vi har tænkt i tiltag indenfor ulighed i sundhed med henblik på at mindske presset på fx vores akutafdelinger, skadestuer eller vagtlægeordninger. Vi havde tænkt i implementering af ”Vælg klogt” anbefalingerne. Vi bakkede op om ideen om udbygning friklinikkerne og hjemtagning af opgaver fra privathospitalerne.
Vi havde med afsæt i erfaringer fra praksis tænkt at relevante afdelinger kunne ansætte flere i fastestillinger, fremfor brug af vikarer og overarbejde, som er brug af dyre penge til dårlige løsninger. Denne praksis har vi tænkt at forfølge, da det er fagligt og økonomisk fornuftigt.
Disse krav blev afvist med begrundelsen at sådanne tiltag skulle hospitalerne selv kunne bruge i de store budgetudfordringer på 400-500 millioner i relation til 2023 budgettet. Vi kan forudse at hospitalerne nu står overfor fyringer og ansættelsesstop.
Ud fra en samlet vurdering af budgetvilkårene for 2023 budgettet og 2024 budgetrammen og den manglende klarhed over budgetvilkårene samt afvisning af vores budgetforslag, så vi ingen anden udvej end at undsige dette års budgetaftale.
Det var som at skulle købe katten i sækken uden at kende endemål eller være tilskuer til et isbjerg, hvor vi kun kunne se de 10 % af bjerget, og man ikke ved hvornår det tipper med den tsunami det kan betyde efterfølgende.
Nogen har spurgt om vi ikke har været bange for at miste stemme i budgetdrøftelserne. Nej det er vi ikke.
Men vi hører nu, at der er partier, der nu ikke vil nævne vores dør og mener vi ikke har adkomst til at blande os i de kommende budgetdiskussioner.
Vi vil bruge vores stemme på anden vis. Vi må i det tilfælde af at regionen kommer til at flyde med mælk og honning leve med for en stund, at være sat uden for fremtidige budgetdrøftelser. Vi forventer, at forligspartierne vil forvalte det på fornuftig vis, men vi vil selvfølgelig ikke afstå fra at kommentere, når det kommer til behandling i regionsrådssalen og hvor det giver mening.
Vores stemme, har vi tænkt at bruge til at gøre opmærksom på den benlås, som regeringen har lagt regionerne i. Vi glæder os over de reaktioner, der er over regeringens førte politik over for kommuner og regioner.
Vi ser med tilfredshed, at spørgsmålet om brug af transformation, efter at have forladt forhandlingerne, alligevel kom med i budgetteksten. Vi vil gerne lykønske de konservative med det spændende tiltag om uddannelse af almen medicinere i Gødstrup. Vi er glade over beslutningen om vedtagelse af anlægsmidlerne til glæde for psykiatrien og Randers Regionshospital og sterilcentralen på Horsens Regionshospital.
En af vores meget store bekymringer er og bliver personalet, deres arbejdsmiljø og reduktion af arbejdspladser, og hvad det lader tilbage i forhold til at afhjælpe ventelister og det at leve op til behandlingsgaranti – ved at overlade denne opgave til det private. Vi er bekymrede over, hvad en reduktion af det administrative personale vil betyde for det kliniske personale. Vi har råbt på personale, og nu går vi ud og fyrer dem eller nedlægger vakante stillinger. Det virker absurd.
Vi ser dog en mulighed for, at afdelingerne nu vil kunne rekruttere det ledige personale. Dem som er fyret vil nu kunne ansættes i stedet for at afdelingerne bruger overarbejde og vikarer.
Vi kan kun håbe og vil arbejde for at der må rejse sig et pres overfor regeringen i de kommende finanslovsforhandlinger og frem til næste års budgetforhandlinger mellem Danske regioner og regeringen. Det ville være meget relevant at få genåbnet forhandlingerne. Her bidrager vi gerne sammen med ligesindede til at kæmpe for at få vores velfærdssamfund og vores sundhedsvæsen genoprettet